Ordet “rejse” har efterhånden mistet sin betydning. Oprindeligt var det at rejse forbundet med strabadser, måneder undervejs, til fods eller til hest eller med skib. Mulighed for at fare vild, vende om, opdage andre ting undervejs. Og ja, så til sidst nå en destination. Men alt taget i betragtning, så var destinationen ikke den største oplevelse. Det var bare en del af helheden. Turen derhen var det, man kunne fortælle mange og lange historier om senere hen.

I dag er en rejse forbundet med at sætte en knappenål på et kort. Dér vil jeg hen! Så hopper man på et fly, falder i søvn, og vågner op på den anden side af kloden. Tager nogle billeder, ligger på en strand som man lige så godt kunne have gjort derhjemme, hopper på et nyt fly, og er hjemme igen. Og så bilder man sig ind at man har set en masse. Men i realiteten har man jo set intet. Du har befundet dig i to knappenålsstore områder på kortet. Alt det der ligger imellem har du sprunget over.

Live at Home Like a Traveller

Her er vi mindre end 1 km fra vores hus… Ude i marken ved et vandhul, med rovfugle flyvende om ørene.

Ovenstående er et citat af Henry David Thoreau. Han var en amerikansk transcendentalistisk filosof, der i et par år eksperimenterede med at bo i en hytte i en skov og dyrke sine egne afgrøder. Det kom der bogen “Walden” ud af. Eksperimentet er dog lidt mindre imponerende når man tager med i betragtning at hans mor boede lige rundt om hjørnet, så han altid kunne tage hjem og spise… Men i det mindste fik han tænkt meget derude i hytten. En af hans teser er at man skal opføre sig som om man er ude at rejse, når man er hjemme. Det vil sige, udforske og undersøge tingene som om man ikke havde set dem før. Søge at forstå i stedet for blot at rubricere.

Den nuværende Corona-krise får muligvis dette til at lyde indlysende lige nu, eftersom folk ikke har andet at foretage sig eller andre steder at tage hen. Men om det samme er tilfældet om en måned eller et år er tvivlsomt. Man har en tendens til ikke at se det, som man ser hver dag. Det er der jo bare. Så er det lettere at forestille sig, at der sker noget spændende i andre lande. Men hvis det reelt er tilfældet, at man rejser ud og føler at man oplever mere dér end man gør i sit eget land, så er det kun en følge af at man er mere opmærksom, fordi man forventer at opleve mere. Livet er jo reelt det samme overalt.

Nyd turen

Taget ud af vinduet i en bus i Slovakiet. Tatra-bjergene ses i horisonten.

Når vi selv tager på ferie foregår det sjældent med fly. Dels fordi jeg bliver frygteligt flysyg og må tage søsygepiller inden jeg skal i luften. Og dels fordi jeg ikke føler at der er meget ved det.

Når man tager bilen kan man stoppe når man vil, nyde udsigten eller tage en afstikker ned ad en vej der ser spændende ud. Det er din egen beslutning. Du er ikke reduceret til fragtgods, der bare bliver smidt af et på forhånd defineret sted.

Tager man bumletoget kan man ikke selv bestemme hvor det standser, men det kører langsomt nok til at man kan få set landskabet undervejs. Få en føling med, hvilket land det er man bevæger sig igennem.

Og sejler man, ja, så er sejladsen jo hele pointen, ikke? Det er det i hvert fald for os. Det har intet at gøre med at nå en destination. Det har alt at gøre med det: At sejle.

Så hvorfor folk er så forhippede på at overgå hinanden i antal flyrejser forstår jeg ikke. Det er da at give op, når man bare går på nettet og klikker på en destination, køber en billet og hopper på et fly. Bliver fragtet et sted hen som dødvægt, og ind på et hotel hvor de serverer turistmenuen. Uden nødvendigvis at vide noget om landet man befinder sig i, eller ønske at vide noget om det. Og uden mulighed for at se sig om på vejen heller.

Og resultatet er jo så også hverken mere eller mindre dét, at man havner samme sted som alle andre. Der er ingen mulighed for at udforske noget på en turistrejse. For du er turist, ikke rejsende. Og du bliver bare skubbet rundt med strømmen.

Og helt ærligt: Hvad er egentlig meningen med at betale en masse penge og sidde timevis ret op og ned i et fly for at stige ud og tilbringe hele tiden med at posere foran sit kamera, og skælde folk ud fordi de går forbi? Du kunne spare dig besværet ved bare at købe Photoshop, og sætte dit billede ind på baggrunden af det sted, du tænke på at rejse til. Sætte din knappenål på kortet, og krydse stedet af listen.

Det gør jo alligevel ikke den store forskel. Gør det vel?

Tag dig tid

Solnedgang over skærgården, på vej med skib fra Turku til Stockholm.

Personligt kan jeg ikke se hvad pointen er med at holde ferie overhovedet, hvis man skal stresse rundt for at nå at se X, Y og Z. Måske skulle man spørge sig selv hvorfor man egentlig gør det? Er det fordi man føler at man mangler noget derhjemme? Eller fordi alle andre gør det? Har man egentlig mere lyst til bare at flade ud en uges tid? Jeg ved, at det sidste er tilfældet for min kæreste. For ham er det at slappe af ikke ensbetydende med at skulle med et fly til et andet land. Det er langt bedre for ham at smide sig i sofaen med en bog.

Jeg selv har tidligere været på turistrejser. Og til sidst blev jeg led og ked af det. Jeg sad og spurgte mig selv: Kunne jeg ikke have brugt denne tid og de her penge bedre derhjemme? Og hvis jeg skulle af sted; kunne jeg så ikke have fået en større oplevelse på egen hånd, fremfor i en turistby som de lokale ikke længere kan genkende?

I sidste ende er det sådan, at hvis man ikke føler at man har tid eller overskud, så er det et fedt om man er ude eller hjemme; man får intet ud af nogen af delene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *