Det er længe siden, jeg har skrevet noget om investering. Og det er ellers noget, der fylder en del for mig lige nu, eftersom markederne pt. svinger som en fuld mand på vej hjem fra byen på cykel.
Så her får I en kort beskrivelse af, hvordan I kan investere med ro i maven, selv når verdenssituationen gør markederne ekstra følsomme og uforudsigelige.
Hvad er en indeksfond?
Hvis du går til din bank og beder dem investere for dig, så beder de dig svare på en række spørgsmål om din risikovillighed og tidshorisont, og så anbefaler de dig en investerings”pakke” der består af en kombination af forskellige aktier og – typisk – obligationer.
Men du behøver ikke betale gebyrer til banken for at få dem til gøre det. Du kan sagtens opnå samme resultat selv – og spare penge.
En indeksfond er – simpelt beskrevet – en måde at købe ind i et indeks (f.eks. det danske OMX C25-indeks som består af de 25 største, børsnoterede danske selskaber) uden at købe de enkelte aktier. Du køber investeringsbeviser i fonden i stedet – det sker fuldkommen ligesom at købe aktier – og fonden følger udviklingen i indekset. Så skal du ikke tænke på at købe enkelte aktier – du vælger bare hvilket land og/eller hvilken sektor du gerne vil investere i, og en matchende fond. Det er ganske simpelt.
På den måde løber man ikke risikoen for at miste hele sin investering – for det er højst usandsynligt at samtlige virksomheder et indeks består af, går konkurs samtidig. Medmindre verden går under, kommer det næsten med sikkerhed ikke til at ske, hvis man f.eks. vælger et globalt indeks.
Værdien af indekset svinger selvfølgelig afhængig af hvad der sker i verden, men den generelle trend er at markedet stiger 7-8% årligt, hvis man er langsigtet investeret. Så i princippet skal man “bare” vælge en fond, købe ind i den, og lade være med at se på depotet i 20-30 år. Så slipper man for at blive chokeret over midlertidige udsving på grund af pandemier og krige, og kan nøjes med at glæde sig engang i fremtiden.
Eksempler på fonde er f.eks. Sparindex INDEX Globale Aktier, der følger de største virksomheder på verdensplan, eller iShares MSCI Europe Financials Sector, der kun følger europæiske banker, investerings – eller forsikringsselskaber. Det kan med andre ord blive så generelt eller så specifikt, som du ønsker.
Fonde kan enten udbetale udbytte jævnligt, eller akkumulere (dvs. automatisk geninvestere udbyttet). Det har betydning for beskatningen. En udbyttebetalende fond vil ofte blive beskattet således, at der automatisk trækkes 27% skat af udbyttet, og at man bliver beskattet af en eventuel fortjeneste, via sin årsopgørelse for salgsåret (også med 27%). Hvis ens indkomst fra aktieudbytte og gevinster overstiger 79.400 kr. i 2026, bliver man beskattet 42% af den del, der overstiger beløbet.
Man beskattes uanset hvad, efter denne model, kun hvis man rent faktisk har tjent noget (solgt med fortjeneste eller modtaget udbytte).
En akkumulerende fond bliver derimod oftest lagerbeskattet. Det vil sige at man årligt beskattes af den værdistigning der har været, selvom man ikke har solgt. Til gengæld beskattes man ikke ved salg. I udgangspunktet sker beskatningen som kapitalindkomst (hvilket vil sige at procenten svarer til beskatning af lønindkomst) – det kan dog bringes ned til de ovennævnte satser på 27% og 42% hvis fonden er optaget på SKATs såkaldte “positivliste“.
For at undgå disse bekymringer og spare penge i skat, kan man med fordel købe akkumulerende fonde på en aktiesparekonto. Her kan man rent lavpraktisk kun købe fonde der er på positivlisten, lagerbeskatningen er kun på 17% – og som ekstra bonus beregnes og trækkes skatten automatisk.
Det er en meget overordnet beskrivelse, men nok til at få dig i gang.
Bemærk at der er omkostninger forbundet med at eje indeksfonde – typisk er det dog under 1% i årlig omkostning ved passivt forvaltede fonde (og ofte meget lavere) – så stadig noget billigere, end at få din bank til at investere pengene for dig.
Hvad så med “cost-dollar averaging”?
Så… Du har taget det første skridt og valgt en indeksfond. Den sikrer dig mod den risiko, der er forbundet med at købe enkeltaktier. Men hvad så med risikoen for at købe på et forkert tidspunkt? Du risikerer jo stadig at købe på toppen, hvor indekset er absolut dyrest, hvorefter økonomien går i skuddermudder, og det tager flere år før ens investering er det samme værd igen, som man startede med.
Den risiko kan du minimere, ved at købe en lille smule ad gangen, i faste intervaller. F.eks. 1.000 kr. hver måned. På faste tidspunkter.
Lad mig illustrere:
Lad os sige at en fond koster 100 kr., og at du investerer for 1.000 kr. = Du kan købe 10 stk. (1.000/100)
Hvis indekset stiger i værdi og fonden koster 125 kr. = Du kan købe 8 stk. (1.000/125)
Hvis indekset derimod falder drastisk i værdi, så fonden kun koster 50 kr. = Du kan købe 20 stk. (1.000/50)
På den måde køber du mest, når prisen er lav – og mindst, når den er høj. Det kaldes “cost-dollar-averaging”. Over tid giver det dig den bedst mulige gennemsnitspris, da det faste beløb du investerer “automatisk” tager højde for markedets tilstand. Du køber relativt mere, når det bedre kan betale sig, og relativt mindre, når det ikke kan. På den måde slipper du for selv at skulle “time markedet”, hvilket kan være umådeligt svært (for ikke at sige umuligt).
Hvis du køber via en fast månedsopsparing (det kan f.eks. sættes op via Nordnet), så skal du faktisk slet ikke tænke. Du vælger bare et fast beløb, du gerne vil investere for, og hvilke fonde du gerne vil investere i – og så bliver det hele gjort for dig.
Og som sagt vil der være udsving på kort sigt, men hvis du investerer i fonde og med “cost-dollar-averaging” som strategi – så har du gjort rigtig meget for at sikre dig selv. Du er beskyttet mod den værste risiko, og kan med sindsro afvente udviklingen på længere sigt.
Bunden af min portefølje består af fonde der er købt på denne vis – det er nemt at komme i gang med, og det gør det muligt for én at sove om natten – uanset hvad appelsinmanden får skrevet på sociale medier i løbet af natten, der får markedet til at gå ud af sit gode skind.
Og så kan man jo altid – som jeg gør – også købe lidt enkeltaktier ved siden af, hvis der er nogle virksomheder, man tror særligt meget på. 😉
