Katrine-Marie Burmeister

I gang med et maleri på 1,3 x 1,8 meter…

Jeg er uddannet webintegrator, og arbejder pt. som frontend udvikler på et webbureau. Men min egentlige passion har altid været for digtning. Jeg har skrevet og oversat digte siden jeg var teenager, og mit største øjeblik var, da London Philharmonic Choir kontaktede mig om hvorvidt de måtte bruge nogle af mine oversættelser af Edith Södergran i forbindelse med 100 året for 1. Verdenskrigs slutning.

Derudover så kæmper jeg i en travl hverdag med at finde tid til at male – noget, som jeg rigtig gerne vil, men aldrig har tid til takket være mit arbejde. Når jeg endelig kommer hjem er jeg ofte for træt i hovedet til at gøre noget ved det. Det er ekstremt frustrerende, og en af mine helt store drivkræfter i forhold til at gøre os økonomisk uafhængige.

Jonny Grønfeldt Hansen

Jonny, vores kamera, og vores gamle hvidløgsbed.

Min kæreste Jonny har gået i det man kalder “livets skole”. Han har arbejdet med forskelligt indenfor produktion, kørt truck og på et tidspunkt været rørlægger. Derudover er han aktiv i Marinehjemmeværnet, og er pistoltræner og skydebaneleder i den lokale skytteforening.

Han elsker at rode med gamle maskiner. Skille ting ad og se hvordan de fungerer. Reparere ting.

Han får konstant “gode” idéer, og der er ikke timer nok i døgnet til at få ført dem alle ud i livet.

Til daglig står jeg for langsigtet planlægning, økonomi og… ikke mindst… pasning af haven og dyrkning af grøntsager.

Jonny står for meget af det praktiske forbundet med at bo i, og renovere, et gammelt hus.

Madlavningen deles vi om, da vi begge elsker både at lave mad og at spise den…

Derudover deler vi huset med et forslugent rovdyr, der jævnligt lægger afbidte rottehoveder uden for døren, eller tager levende mus med hjem at gnaske højlydt i lige uden for stuedøren (der af uransaglige årsager bliver smækket i hovedet på den).

Det blodtørstige rovdyr ligger på lur i vores rygsæk.