Som de faste læsere måske erindrer startede bloggen med at beskrive vores krig mod thujaerne i haven (og – by extension – vores kamp for overhovedet at få gjort stedet beboeligt).
Den kamp er selvsagt ikke forbi endnu. Men vi kan da tilføje et nyt kapitel. Og et ikke helt ubetydeligt ét, eftersom vi lige har gjort vores grund dobbelt så stor…
Hvorfra, hvortil?
Da vi flyttede ind var haven så overbegroet at vi helt bogstaveligt talt ikke kunne se hvor den begyndte og hvor den endte. For to år siden fik vi så hevet rødder op, fjernet overbegroede bede, knuste havebassiner, betonpiller, sammenstyrtede skure og andre sjove ting fra den øverste halvdel. Men den bagerste halvdel fik lov at stå mere eller mindre urørt. Dette skyldtes ikke mindst, at den minigraver vi havde lejet for at jævne stykket ud, sank i og lavede nogle gedigne hjulspor, der gjorde at vi ikke engang kunne få slået ukrudtet dernede.
Resultatet har været at halvdelen af haven for det første var så ujævn at det var livsfarligt at forsøge at gå dernede, og for det andet blev til en halvanden meter høj sammenfiltret masse af ukrudt omviklet med snerler cirka midt på sommeren.
No more.
Vi startede med at fræse hele stykket. Tre gange i alt. Imens dette stod på så vi desuden vores snit til, at få læsset lidt sand, grus og træflis ned i de største fordybninger. Dette blev derefter fræset sammen med jorden.
Derefter jævnede vi stykket ud ved at spænde en palle efter vores nye/brugte havetraktor, der blev vejet ned med noget jern. Det er måske ikke den mest præcise metode, men det gik hurtigt, og resultatet er at stykket er jævnt nok til at vi kan benytte det, og få græsset slået.
Det sidste trin var selvsagt at sprede græsfrø ud over hele stykket.
Det kan undertiden være svært at huske hvor galt tingene egentlig har været, når man står i det til daglig. Man bemærker ikke ændringerne så meget, som en udefrakommende vil gøre det. Men lige i dette tilfælde er forandringerne så store, at vi umuligt kan undgå at se dem.
Vores grund er simpelthen dobbelt så stor, som den var før! 🎆🎇
Og ja, vi er da ikke færdige. Skråningen fra den øverste til den nederste del af haven er langtfra jævn. Der er stadig et enkelt gammelt skur at pille ned. Og visse steder er stadig lidt ujævne. Der er stadig et par rødder langs hækken der skal op. Men lige pludselig er det ikke hele haven der er ét stort kaos: Det er bare isolerede småting, man kan tage hånd om hen ad vejen.
Lige pludselig har vi faktisk en have. Stort set hele grunden er udnyttet / indtaget. Og det er en fantastisk følelse. 😃
Her er en lille montage over vores slid med projektet:
