Nu er jeg flere dage i træk blevet tæppebombet med artikler om “Quiet Quitting”, der åbenbart er blevet en trend på TikTok. Nu er jeg ganske vist ikke på TikTok, men det tog mig kun et par sekunder at forstå, at “Quiet Quitting” faktisk bare er ganske almindelig sund fornuft.
Kort fortalt, så går det ud på at gøre sit arbejde. Og ikke mere end det.
Hvorfor skaber konceptet så, så meget debat?
Fordi der sidder en del chefer derude, der tror at arbejdet er livet (for deres ansatte). Der mener, at arbejdet SKAL være livet (for deres ansatte).
Og som absolut ikke har tænkt sig at betale mere end absolut nødvendigt SELVOM de forventer overarbejde, tilstedeværelse på arbejdstelefonen 24/7 og lignende.
For dem, er medarbejdere der kun gør dét, der er specificeret i deres kontrakt, og dét som de reelt set får løn for, jo en frygtelig tanke.
Men for alle andre, burde idéen om at man møder op på sit arbejde for at være der dét antal timer man får løn for, jo bare være almindelig sund fornuft. Dét, at man udfører de opgaver, man er ansat til at udføre, og ikke mere, burde være standard.
Og det faktum, at nogen mener der faktisk er noget at debattere her – for slet ikke at tale om at nogen chefer endda er blæst så meget op over det, at de diskuterer hvordan man kan spotte medarbejdere der “Quiet Quitter” for at fyre dem(!) – det siger jo noget om hvor syg arbejdskulturen efterhånden er blevet.
Og det forklarer også glimrende hvorfor så mange får stress, ikke kan få deres familie til at hænge sammen ved siden af deres arbejde, eller for den sags skyld ender med helt at melde sig ud af ræset fordi de simpelthen ikke kan se at det er det værd.
Ingen mennesker kan i længden holde til at være tilgængelige 24/7. Ikke engang de, der virkelig elsker deres job.
Hvordan gik det så galt?
Hvordan havnede vi dog i et samfund, hvor arbejdsgivere forventer at kunne fyre medarbejdere for “kun” at gøre deres arbejde?
Hvor chefer forventede som standard, at alle leverede mere, end de skrev sig op til?
Hvordan havnede vi et sted, hvor det anses for værende skamfuldt at holde pauser, tage fri, få børn (og gå på barsel) eller i det hele taget have et liv, der ikke udelukkende leves i et storrumskontor?
Dét, at der kommer en modbevægelse, er så vidt jeg kan se kun ganske naturligt.
Og sundt.
For takket være teknologien er ret mange jobs faktisk overflødige i dag, og vi kunne alle sammen sagtens arbejde mindre end vores forældres eller bedsteforældres generationer gjorde. Men i stedet presses vi til at løbe stadigt hurtigere og yde stadigt mere.
Hvorfor?
Set fra mit synspunkt er det uendeligt meningsløst. Skadeligt for den enkelte person, skadeligt for samfundet og skadeligt for kloden.
Så det faktum at nogen forsøger at normalisere dét, at jobbet kun er et job fremfor hele meningen med livet, er set med mine øjne et skridt i den rigtige retning.
Livet leves ikke på kontoret.
En chef, der ikke kan forstå dét, er ikke en chef der er værd at have.
Find et andet job. Eller bliv din egen chef. Hvad der nu virker bedst for dig.
Personligt skal jeg ikke have noget af at skade mit helbred og sælge min begrænsede tid, for at udleve andre menneskers drømme i deres virksomheder.
Jeg har intet imod at arbejde. Men jeg har noget imod at blive taget for givet, imod at arbejde så meget at jeg går ned med stress, imod ikke at have noget fritid overhovedet, imod at blive ringet op af chefen klokken 11 en lørdag aften, imod chefer der mener de har mere krav på min tid end min familie. Og jeg har prøvet det hele.
Jeg har ret meget imod chefer, der mener at de kan vride én som en karklud, og så smide én ud når man begynder at blive tyndslidt.
Det skal jeg ikke have mere af. Og det synes jeg heller ikke nogen andre er tjent med.
Så “quiet quit”, folkens! For jeres egen skyld!
Husk: Hvis det er umuligt at nå arbejdsopgaverne inden for kontortiden, så er det IKKE jeres skyld. Det er mangel på personale. Og hvis det ikke er jeres virksomhed, så er det heller ikke jeres ansvar.
Mit råd er som altid: Tag din egen iltmaske på, før du hjælper andre.
Sørg for at din økonomi er i orden, så du ikke frygter en fyring, og træf så dine beslutninger efter hvad der er godt for dig og din familie – ikke efter en umoden chef, der vil have slaver, fremfor medarbejdere.
Lav en nødopsparing, prioritér investering fremfor forbrug – så du kan træffe beslutninger der er baseret på dine ønsker og behov, fremfor på penge!
Og mød så op. Gør dit arbejde så godt du kan. Gå hjem til tiden. Sluk din arbejdstelefon. Og nyd livet.
Kort sagt: “Quiet Quit!”
