Ja, det her er endnu en rant. 😂
Jeg læste for nylig en artikel på dr.dk hvori DI bekymrer sig over, at unge finder på at tage sabbatår. For det er jo dyrt for samfundet!!!
Og som alle ved, findes ungdommen jo kun for samfundets skyld!
Alle mennesker er jo trods alt kun sat i verden for at betale skat til staten. Ifølge DI i hvert fald.
Men DI glemmer lige i forbifarten at “samfundet” jo ikke er en abstrakt størrelse. “Samfundet” er mennesker. Inklusive de unge studenter, der står og skal bestemme sig for hvorvidt de vil følge den slagne vej fra gym til uni til et kontor – eller hvorvidt de gerne vil have noget reel livserfaring med i bagagen, for eksempel fra et “sabbatår”.
Og i øvrigt er idéen om et “sabbatår” også åndssvag. Hvem siger, at man absolut skal læse videre? Eller at det skal ske i et bestemt tempo? Det kan være, at de, der vælger at tage en pause nu, ender i en stilling, de godt kan lide. Eller starter en virksomhed. Hvem ved? En videregående uddannelse er nu engang ikke den eneste mulighed. Eller nødvendigvis den bedste.
Og hvem i alverden har lyst til at se sig selv, som bare et nummer i en statistik, der ikke har ret til en selvstændig vilje, men er en slave af “samfundets” behov for skatteindtægter?
Det er jo en decideret sygelig måde at se mennesker på.
Og eftersom “samfundet” nu engang er mennesker – så har “samfundet” det nu engang heller ikke særligt godt, hvis menneskene i det, har det dårligt. Uanset mængden af skat, de så kan presses til at betale.
Der er en tendens til, i mange samfund, og i særdeleshed i det danske, at presse folk ind i nogle ekstremt ubehagelige, konforme kasser. Og derefter fortælle dem, at det er DEN ENESTE måde man kan leve på. Men det er forkert. Det passer ikke. Vi er – som mennesker – forskellige, og har forskellige behov, anlæg og talenter. Dét, der er rigtigt for den ene, kan være skrupforkert for den anden.
Og det er okay.
Jeg selv trivedes absolut ikke i et fuldtidsjob. Og jeg var absolut heller ikke klar til at tage en videregående uddannelse da jeg var 18. Det er jeg først nu (jeg startede som bekendt, da jeg var 29). Og jeg har aldrig tænkt på de 11 år mellem min HF og min start på uni, som værende “sabbatår”. Det var de ikke. Jeg havde to forskellige karrierer i mellemtiden. Jeg har prøvet en masse forskellige ting. Det er derfor, jeg er så sikker på, hvad der betyder noget for mig i dag.
De mennesker, der tror at der kun findes én vej gennem livet, vil aldrig blive andet end slaver af penge. Deres egne penge, og andres. Individets og samfundets penge. De vil altid kun være et tandhjul i maskineriet, der ikke formår at tænke ud af boksen og søge en bedre tilværelse for sig selv. De vil være afhængige af at arbejde (meget) for at finansiere et overforbrug af ligegyldige ting, som de ikke engang rigtig ved, hvorfor de køber.
Og der er en insisterende stemme bag i hovedet på mig, der siger, at det måske i virkeligheden er derfor at DI (og andre) er så ivrige efter at dæmonisere blandt andet sabbatår. Kalde dem “fjumreår”. Dunke folk oven i hovedet med hvor mange potentielle, hypotetiske skattekroner deres valg “koster” samfundet.
For i virkeligheden er “samfundet” i DI’s øjne jo ikke andet end et samlebånd, hvor det gælder om at få så meget ekspederet igennem som muligt. Få gjort alting så produktivt som muligt. Få solgt så meget lort som muligt. Og så går det jo ikke, at de elementer man skubber ned ad samlebåndet pludselig får øjnene op for alle de alternative steder, de kunne begive sig hen. For, at de kunne stå af. For, at tiden (og pengene) måske kunne bruges bedre på noget andet.
Næ, nej, konformitet hele vejen! Konformitet har altid været diverse eliters foretrukne våben. Det gør folk sløve og dumme, og får dem til passivt at acceptere at deres liv bliver tilrettelagt for dem, uden at de selv tager noget initiativ eller overvejer, hvorvidt de egentlig har det godt eller ej.
Konformitet er den sikre vej til et liv, man bagefter vil se tilbage på med fortrydelse. Fortrydelse over alle de ting, man ikke fik gjort. Alle de muligheder, man ikke engang indså at man havde. Alle de ting, man kunne have gjort anderledes. Alle de valg man tog, fordi man ikke tog nogen valg, men bare flød med strømmen.
Som måske det sabbatår, man ikke tog, fordi andre mente, at man kostede samfundet for mange penge. 🙄
For Helvede da.
Lad dog mennesker være mennesker.
Vi er ikke skabt udelukkende med det formål at blive malket for skat. Og hvor er jeg dog træt af at skulle høre på det forvrøvlede, syge menneskesyn. Fra DI. Fra politikere. Fra fagforeninger. Og diverse andre.
Så skråt op med hvad de unge potentielt kunne komme til at tjene hvis de tog andre beslutninger – og hvor meget ekstra de potentielt kunne have bidraget til statskassen med. Det er kun et hypotetisk scenarie. Og en ynkelig måde at dække over det faktum, at det virkelige mål er at sikre, at folk aldrig kommer til at kende til andre veje gennem livet end skole-uddannelse-arbejde-død.
Vi er IKKE bedre stillet som samfund, hvis alle tager den vej. Vi går derimod, kollektivt, glip af en masse.
Vi er bedre stillet som samfund, hvis folk kan tænke selv og træffe fornuftige beslutninger, der ikke bygger på mindreværd, gruppepres og passivitet. Tænk på, hvad vi kunne opnå, hvis alle opførte sig sådan? Det er jo faktisk kun fantasien, der sætter grænser.
De eneste der ikke vinder ved at folk selv tænker over hvad de vil, er eliten.
Så lev dit liv, som det passer bedst for dig.
Tag et job, hvis du trives ved det. Tag en uddannelse, hvis du trives ved det. Start en virksomhed, hvis det passer dig bedre at være selvstændig. Bliv kunstner, hvis du har anlæg for det. Invester dine penge, bliv økonomisk fri, og brug din tid som det passer dig, hvis dét er hvad du føler for.
Lad ikke DI, eller nogen som helst andre bilde dig ind, at du ikke fortjener et godt liv. At du skylder “samfundet” noget som helst. DU ER samfundet! Det er vi alle sammen!
Og der er aldrig tidligere i historien blevet uddannet så mange mennesker som der bliver i dag. Så “samfundet” skal også nok overleve, hvis du beslutter at tage på jordomrejse i stedet for at læse datalogi.
Så træf ikke dine beslutninger baseret på den slags gruppepres. Træf dine beslutninger efter, hvad du selv vil. For ellers vil du sidde om 50-60-70 år og ærgre dig over alle de ting, du havde at tilbyde “samfundet”, som du aldrig fik set nærmere på, fordi du havde for travlt med at uddanne dig, arbejde, og “leve” efter andres regler og idéer.
Og dét, mere end nogen overvejelser om dit hypotetiske indkomstniveau i tilfælde af at du havde truffet andre beslutninger i livet, er noget vi alle bliver fattigere af!
*Rant over*
Indtil videre i hvert fald. 🤣