Eftersom det ligger mig på sinde at få mest muligt ud af tingene, og ikke smide noget ud hvis det overhovedet kan genbruges / genanvendes, så siger det sig selv at jeg selvfølgelig – blandt andet – ejer en sykasse.
Og det burde heller ikke undre noget at bemeldte sykasse er fundet brugt på et loppemarked. Faktisk fik jeg den for snoldede 100 kr. – og det var endda inklusive indhold! Indholdet var fantastisk. Der var selvfølgelig det forventelige såsom nåle og tråd – men derudover spænder til hofteholdere og bælter, elastikbånd – og snor, hornknapper, fantastisk flotte kniplingsbånd og alt muligt andet, som det stort set ikke er til at opdrive i dag. Det var som et have fundet en skattekiste.
At gøre sykassen brugbar
Kassen i sig selv var dog ikke meget at råbe hurra for. Den var næsten ødelagt. Den var temmelig slidt, vandskadet og lågernes træ var blevet skævt og vippede op i kanten.
Min far var heldigvis villig til at hjælpe med at få den sat i stand. Så kassen blev skilt af, den gamle mørke lak slebet af, og der blev lavet nye låger – sat på med nye beslag. Og voilá: En splinterny sykasse.
Hvad bruger jeg den til?
De ting, jeg har liggende i sykassen er dem, jeg bruger når jeg syr i hånden. Det, jeg benytter til maskinsyning, opbevares i stedet sammen med symaskinen – for der er jo ingen grund til at jeg skal rode alt det igennem hver gang, jeg skal sy en knap i.
Jeg har som regel kassen stående inden for rækkevidde i stuen. Hvis jeg nu skulle få brug for den.
Og hvis du skulle have bemærket nålepuden der ligger ved siden af… Så, ja, det er en jeg selv har lavet. Den og én mere, der minder om.
De er fyldt med vat, og består dels af en broderet overside på aida-stof. Og dels af en bagside lavet af ærmet fra en gammel, mørkegrøn skjorte jeg har/havde, hvor ærmet desværre blev flænset. Jeg syede skjorten om, så den blev kortærmet, og brugte stoffet fra resten af ærmerne til de to nålepuder. Manchetterne har jeg endnu – hvis jeg nu skulle få en god idé med dem også.
At tøjet går i stykker betyder jo ikke nødvendigvis at det skal smides ud. Det kan være en god anledning til at genopfinde det. Af samme årsag har jeg også to (overfyldte) kasser stående med stofrester og med bånd – for man ved jo aldrig, hvornår man får en idé til at bruge noget af det. Og så ville det have været ærgerligt, hvis man havde smidt det ud.
