Tiden går så hurtigt at jeg dårligt kan følge med lige nu.

Jeg er midt i et intensivt matematik-kursus, der er et krav for min (forhåbentlige) optagelse på SDU til september, og samtidig skal jeg finde en ny lejer til min lejlighed, og vi er også i gang med at renovere førstesalen. Alt sammen på én gang. 😅

Jeg bliver ved med at sige til mig selv, at jeg skal huske at få skrevet noget på denne blog – men tiden løber hele tiden fra mig, og det er først nu, næsten en måned siden sidste indlæg, at jeg har fået mulighed for at sætte mig ned og gå i gang. Klokken elleve om aftenen, efter at have afleveret en emneopgave om polynomier. Pfew…

Jeg er udmattet, men dog relativt optimistisk for fremtiden. Jeg kan se hvor godt et resultat vi kan forvente at få ud af vores anstrengelser, ved alle de ting vi har gang i, og det er opmuntrende nok til at jeg godt kan bide tænderne sammen og holde ud de par uger mere, indtil det hele falder i hak.

Forhåbentlig kommer jeg også (meget) snart til at skrive noget mere uddybende om det hele – og i mellemtiden kan jeg i det mindste glæde jer med en lille fornyelse af denne blog: Et billedarkiv, der viser vores fremskridt i de forskellige renoverings-projekter vi har gang i. Jeg kommer til at tilføje mange flere billeder til det hen over weekenden, nu hvor jeg endelig har haft tid til at uploade og sortere de mange hundrede styk der har ligget gemt på min telefon indtil i dag. 😀

Forvent snartligt at høre mere om såvel fremtidsplaner, renoveringsprojekter – og min opskrift på hyldeblomstsaft, ikke at forglemme. Jeg ser frem til snart at kunne samle op på det hele. Det vil også være et tiltrængt afbræk fra differentialregning og Rockwool. 😉

Stay tuned – og hyg jer med et par billeder så længe:


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *