Her i huset repræsenterer vi to meget forskellige synspunkter på dette spørgsmål.
Efter at have været igennem en række brugte havemaskiner, købt billigt og som regel af ellers god kvalitet, er jeg blevet meget overbevist om at det simpelthen ikke er besværet værd.
Jonny har ikke været helt så nem at overbevise. Men han er dog gået med til at købe en splinterny – ret fancy – plæneklipper denne gang.
For jeg magter simpelthen ikke det andet længere.
Ja, du kan få nogle fine maskiner til stort set ingen penge på Den Blå Avis eller Guloggratis! Ja,. klart! Men hvis der intet var i vejen med dem, så ville de ikke gå til den pris i første omgang.
Ja, det kan være du er i stand til selv at stå for reparationerne. Det er sparede penge. Måske. Men hvad med den tid, du bruger på at udføre dem? Hvad er din timeløn normalt? Prøv at regne ud hvad det løber op i. Så ved du hvad din “billige” maskine reelt kostede.
Og derudover, så er det jo som regel ikke bare en enkelt reparation der er tale om. “Det er bare lige batteriet der skal skiftes!” Ja, klart. Og to timer senere er det først den ene, og så den anden kilerem. Og dagen efter knækker én eller anden dims i motoren, der er af så gammel en type, at den ikke liiige er til at skaffe. Hvorefter græsset ikke bliver slået i tre uger indtil en erstatning opdrives.
Faktum: Hvis du køber en gammel maskine, så skal der bare bruges mere tid på vedligehold og reparationer, end hvis du køber en ny.
Indvendingen med, at de nye maskiner ikke i lige så høj grad laves til at holde, og er mere tilbøjelige til at bryde sammen efter et par år, er ganske vist ikke urimelig. Det ser ofte ud til at være tilfældet.
Men den gamle maskine er nu engang stadig… gammel? På sin vis uopslidelig, måske. Men er den besværet værd?
Er den al den tid værd, som du ender med at skulle bruge på at pylre om den? Alle de penge, du ender med at smide efter den?
Fremfor bare at købe en ny, få udført de opgaver du skulle med den, og så ellers ånde lettet op i de to-tre år garantien varer.
Vi har som sagt bestilt en splinterny Texas plæneklipper. Med elstart (så jeg også har en chance for at starte den), og selvkørende (så jeg også har en chance for at skubbe tingesten). Lidt dyrere end vi egentlig havde tænkt. Men så også en lidt finere model.
Hvorfor? Fordi min tålmodighed simpelthen var opbrugt.
Vi havde to plæneklippere stående. Den ene havde et bøjet skær der “bare lige skulle rettes ud”, og en snor der var knækket. Men den “kunne jo sagtens fikses, jeg skal bare liiige”… Og den anden var en gammel havetraktor der konstant sprang kileremme, og så var der lige én eller anden dims i motoren det var lidt svært at skaffe, så den kunne ikke køre… Men “den kan jo sagtens fikses”.
Og alt imens voksede græsset op til knæene på mig.
Helt ærligt: Det er ikke alle ting i livet der er værd at spare penge på. Hvad er for eksempel pointen med at have en stor grund, hvis den gror til, og du ikke kan bruge den til noget? Og hvad er pointen med at have weekend, hvis du skal spilde begge dage på at gå og slås med gamle maskiner der egentlig burde høre hjemme på genbrugspladsen, fremfor bare at få slået græsset på 30 minutter, og derefter sole sig i fred?
Tid er penge.
Jeg har gentaget den sætning ofte, og ikke altid mødt forståelse. Men jo ældre jeg bliver, jo hårdere føler jeg, at jeg er nødt til at stå fast på, at det er sådan tingene nu engang hænger sammen.
Tid er penge.
Og gamle havemaskiner er én af de ting, der kommer til at koste dig kassen – i tid.
Så medmindre du er typen, der elsker at nusse om gamle maskiner – så køb en lidt mindre fancy, men ny maskine i stedet. Og selv hvis du ER typen der elsker at nusse om gamle maskiner, så køb dog en ny (ekstra) så du i det mindste er sikker på at kunne få tingene gjort…
Det andet er simpelthen ikke besværet værd.
