Det er en form for mantra vi alle sammen hører efterhånden, det med at skabe en karriere ud af noget, man elsker. Noget man er passioneret omkring. Noget, der føles meningsfuldt for én.

Men er det overhovedet en god idé?

Du sidder sikkert nu og tænker: Hvorfor dog ikke? Det må da være lykken, at elske sit job!?

Men er det?

Jeg har (desværre) en række modargumenter. At følge sin mavefornemmelse og gå efter det, man allerhelst ønsker at arbejde med her og nu, er ikke altid den bedste løsning. Her er hvorfor:

1. Du stiller dig selv i en rigtig dårlig position i forhold til dine overordnede

Hvis du er i et job, udelukkende for at du kan beskæftige dig med noget specifikt du elsker (say, SoMe marketing eller dyrepasning for eksempel), og i særdeleshed hvis det er en branche der ikke pt. står og mangler medarbejdere, så står du i en svagere stilling end du ellers ville. Du har simpelthen ikke noget, at forhandle med.

Siger du op hvis forholdene på dit job er dårlige? Eller bider du tænderne sammen og kæmper videre fordi du jo trods alt “elsker jobbet” selvom du hader forholdene, og arbejdsmiljøet er skadeligt for dig?

Du kan stille dig selv i den situation, at din kærlighed til arbejdet spænder ben for dig. Får dig til at acceptere vilkår der er totalt uacceptable: Ingen betaling for overtid, ekstremt meget overarbejde, grænseoverskridende opførsel på arbejdspladsen, stress… Listen er lang. Og efter at have været i IT-branchen et par år har jeg desværre set en del eksempler.

Det er ganske normalt at programmører eller designere går ind i IT-branchen fordi de “elsker design” eller “elsker at kode”. Og derfor accepterer de lortelønninger, dårlige chefer og sindssyge arbejdstider. Tilmed mens de konstant har truslen hængende over hovedet, at virksomheden da altid bare kan erstatte dem med en freelancer fra Indien eller Ukraine – som tilmed er billigere.

Det er absolut ikke mit indtryk, at deres kærlighed til deres fag gjorde deres arbejdsliv mere tåleligt. Tværtimod.

Men idéen om, at de skulle være taknemmelige fordi de havde fået en fod indenfor i den “rigtige” branche som de “brændte for” var så indgroet, at særligt de yngre ansatte ikke stillede spørgsmålstegn ved noget som helst.

Det skete først når de blev lidt ældre, og nogen af dem pludselig besluttede at vendte branchen ryggen. 🤔

2. Har du nogensinde fri?

En anden ting, der er relateret til punkt 1, er hvorvidt du overhovedet har fri, når du nu arbejder med noget, du elsker så meget.

Er dit arbejde din hobby? Betyder det, at du gerne vil beskæftige dig med det i døgndrift? Eller bliver det på et tidspunkt for meget?

I IT-branchen er det almindeligt at forvente, at de ansatte bruger deres fritid på at sætte sig ind i den nyeste teknologi – hvilket betyder at de strengt taget ingen fritid har overhovedet. Men det stilles der ikke spørgsmålstegn ved, for “de elsker jo den slags”.

Har du nogensinde fri, hvis du arbejder med noget, du er passioneret omkring?

Eller kommer du på den ene eller anden måde til at tage jobbet med hjem – hvad enten du vil eller ej.

Beskæftiger du dig konstant med dit job? Er det konstant i dine tanker? Kommer du til at tænke på ting, du kunne have gjort bedre når du skal til at sove om aftenen? Ærgrer du dig over, at du ikke kan gøre tingene på den “rigtige måde” på grund af regler eller på grund af tempoet på arbejdspladsen?

Hvis du aldrig har fri, er det sandsynligvis kun et spørgsmål om tid, før du går ned med stress eller bliver udbrændt. Og i begge tilfælde er det ikke kun dit helbred der ryger – det er også glæden ved at gøre de ting, der fik dig til at søge jobbet i første omgang.

Hvad betyder det, at du tidligere har elsket at lave regnskaber, hvis du ender med at blive så udbrændt at du græder bare ved synet af tal? Nej, vel?

3. Hvad nu, hvis du bliver fyret?

Hvis du arbejder med noget, du virkelig er passioneret omkring, er der en stor sandsynlighed for, at du binder din identitet op på stillingsbetegnelsen.

Så hvad hvis du bliver fyret? Eller ikke hører tilbage efter en jobsamtale? Eller måske bare slet ikke kommer ind på den uddannelse, der skulle have sat det hele i gang? 😰

Får det dig til at føle dig som en fejltagelse? Kommer du til at føle, at du mangler en vigtig del af dig selv af den årsag?

At binde sin identitet op på sit job kan være farligt og have negative konsekvenser. Tidligere gjorde man det ikke. Man udførte bare sit job – som smed, bager eller bonde – og tog hjem til sin familie bagefter. Det var ikke meningen, at man skulle være passioneret omkring sit job. Jobbet spillede i sig selv en vigtig rolle i lokalsamfundet, og det var der ikke nogen der stillede spørgsmålstegn ved. Man følte at man bidrog. Og ønskede man passion, ja så fandt man det andetsteds – i f.eks. religion eller kunsthåndværk.

At du mister et job, skal ikke føles som verdens undergang. Den slags sker bare engang imellem. Du er mere end det job, og det er vigtigt at have for øje.

Jeg kender et par stykker, der var ved at gå fuldkommen i spåner og græd, da deres arbejdsplads blev lukket ned i marts 2020 – for hvad i alverden var de dog uden!? Hvad skulle de dog fylde tiden ud med, når de sad derhjemme!? Og hvad nu, hvis de endte med at blive fyret!? I stedet for at se deres hjemsendelse som en mulighed for at sove lidt længere, lære noget nyt og få fikset huset op, så kunne de ikke se det som andet end en total katastrofe, fordi de ikke anede hvad de var udenfor deres job.

Lad være med at stille dig selv i den situation.

4. Hvad, hvis du bliver paralyseret, fordi du kunne vælge “forkert”?

Passioner kommer og går. Hobbies kommer og går. Interesser kommer og går. Man forandrer sig gennem livet, og det er der ikke noget i vejen med. Det er bare sådan, tingene fungerer.

Jeg hører flere og flere unge gå i spåner over, at de skal vælge den “rigtige” uddannelse – eller vælge at falde fra midt under en uddannelse fordi de “ikke rigtig var passionerede omkring den alligevel”.

Helt ærligt. 🙄

Jeg er selv i gang med min anden uddannelse nu. Denne gang har jeg valgt efter fornuften: Hvad er jeg god til, og hvordan kan jeg realistisk anvende det i praksis.

Hvis du kun vælger efter din passion, vil du se en række af forliste drømme i dit kølvand. Uddannelser, du ikke blev færdig med – jobs, du ikke rigtig magtede, eller opsagde fordi det bare ikke lige føltes rigtigt – forhold, du droppede fordi du følte at “gnisten” var forsvundet, selvom alting egentlig fungerede… Jeg kunne blive ved.

At følge sin passion og intet andet, er at være rodløs og springe fra ting til ting, uden mål og med. At paralysere sig selv af frygt for at træffe et “forkert” valg, fremfor at træffe et valg og så arbejde for at få det til at lykkes.

Intet i livet ligger 100% fast. Din karriere bliver ikke låst fast af hvilken uddannelse du vælger, eller ikke vælger. Dine muligheder ødelægges ikke af at have et “forkert” job på dit CV. Og ingen er glade altid.

Der vil altid være aspekter af en uddannelse eller et job, man ikke bryder sig om. Og det er nu engang lettere at håndtere hvis man ikke går ind til det med en urealistisk forventning om at skulle være 100% passioneret til alle tider.

For sådan fungerer verden bare ikke.

5. Hvad nu, hvis din passion er noget, du alligevel ikke kan leve af?

Det dér med at skulle vælge karriere efter passion er heller ikke altid overhovedet en realistisk mulighed. Det afhænger af, hvad ens passion er og hvorvidt det er noget, der kan oversættes til penge.

En af mine passioner har altid været at skrive digte – og jeg er faktisk ikke dårlig til det heller (synes jeg selv). Men de gange jeg har fortalt folk om det, har de som regel enten grinet mig op i ansigtet og mindet mig om, hvor få mennesker der går op i den slags – eller sagt noget nedladende á la: “Neeej, hvor kært”. Så jeg har aldrig haft nogen illusion om, at jeg kunne leve af det.

Det er bare ikke alle passioner, folk vil betale dig for at udleve! Period!

Så hvad med i stedet for at få et ufaglært job, eller måske et job på deltid, og så dyrke din passion i din fritid? Det virker for mange.

Eller få et virkelig velbetalt job, spar en masse op, og gå meget tidligt på pension – så kan du jo gøre hvad der passer dig resten af dit liv. 😁

6. Det sjove dræbes af rutinearbejde

Men hvad nu, hvis det lykkes? Hvis du får et job, hvor du kan dyrke din passion!?

Det kan faktisk næsten være det værste.

Jeg selv holdt meget af at programmere. Indtil jeg pludselig sad et sted, hvor jeg skulle spytte nærmest ens webshops ud på samlebånd. Det ødelagde det hele for mig. Én ting var, at kreativiteten forsvandt – noget andet var, at kvaliteten var dårligere end det, jeg ville have lavet hvis jeg selv havde kunnet bestemme.

Det var jævnt sagt træls at vide, at tingene kunne have været gjort bedre og “rigtigere” – hvis det bare ikke havde været et arbejde. Hvis jeg ikke havde skullet tage kunders krav og timebetaling i betragtning. Hvis jeg havde kunnet agere frit, fremfor være underlagt firmaets idéer om hvad der var inkluderet i en pakke, og hvad der ikke var.

At gøre sin passion til et job kan betyde at passionen dør. Fordi jobbet er lort. 💀

Så er det bare sagt.

Og så mister du også glæden ved at have din passion som hobby. For den vil bare minde dig om det dårlige job i stedet for at give dig glæde.

Hvad skal man så?

Det er langt sikrere at tage et job, man er god til, og trives ved, selvom man måske ikke elsker det.

Det er langt bedre for ens helbred – og man kan stadig pleje sin passion i sin fritid. For i det scenarie vil du faktisk have fritid! Just sayin’.

Jeg vidste at tiden var inde til at forlade IT-branchen, da jeg indså, at jeg faktisk havde det bedre dengang jeg var rengøringsassistent og skurede toiletter midt om natten, end i mit IT-job.

Og grunden til det var, at jeg absolut ikke elskede at gøre rent. Jeg hadede det heller ikke som sådan. Jeg var bare ligeglad med det. Det var bare et job. Det var et nyttigt job, og jeg var ikke dårlig til det. Jeg var bare absolut ikke passioneret omkring det. Til gengæld har jeg aldrig fået skrevet så mange digte, som i den periode hvor jeg var rengøringsassistent – for min hjerne var min egen, og den forsøgte jobbet ikke at lægge beslag på. 😊

Så jobbet blev udført korrekt, jeg havde fri når jeg havde fri, og min passion var intakt – og er det til den dag i dag.

Derimod har jeg ikke skrevet en eneste linje kode, siden jeg forlod IT-branchen. Den dør er måske / måske ikke lukket for altid. 😪

Så tænk dig om, før du vælger karriere med “passion” for øje. Der er andre ting, der er vigtigere. Og det kan koste dig noget, der ellers gav dig glæde.

Nogen gange er det bedre at vælge med hjernen 🧠 fremfor hjertet 💔.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.