Jeg har i lang tid efterspurgt en magnettavle.

Men de fleste magnettavler man kan købe er enten 1) noget billigt lort, eller 2) afsindigt dyre. Og under alle omstændigheder 3) alt for små.

Jeg skulle bruge en i størrelsen 1,5 x 1 meter. Og det kunne jeg kun få hvis vi købte den på mål. Eftersom vores undersøgelser viste os at en smed skulle have godt 3.000,- for at præparere en plade til os i de rette dimensioner, blev vi hurtigt enige om, bare selv at købe pladen og kaste os ud i projektet.

Pladen kostede os 261,- i Odense Lavpris Tømmerhandel (et magisk sted, vi nok vil skrive en hel artikel om en anden gang), og lakken fik vi til 48,-.

Så 1 stk. magnettavle på 1,5 m x 1 m i topkvalitet til: 309 kroner.

Hvad skulle vi med en magnettavle?

Mig og et maleri.

Jeg har altid brugt kunst som et fristed. Det er en mulighed for at få noget af støjen og stressen og bekymringen over andre menneskers ulogiske adfærd ud af hovedet, og kanaliseret over i noget mere konstruktivt.

Hvilken slags kunst det præcis drejer sig om, har varieret. I perioder har jeg malet meget. I andre skrevet digte og noveller. Som barn spillede jeg klassisk klaver og dansede. Og nu er jeg ved at gå mere over i træsnit og resin. Men tegning har fulgt mig hele livet. Motiver og stilart har ændret sig. Men tegningen er min første og bedste ven.

Og én ting ligger fast: Jeg skal have tid til at se et værk an, efter at jeg er “færdig” med det. For tit og ofte får jeg idéer til forbedringer eller ændringer bagefter, når jeg har haft et par dage eller uger til at betragte det. Og den proces er svær, hvis tingene bare ligger i en bunke.

Særligt tegningerne manglede jeg en løsning til. Og her faldt valget hurtigt på en magnettavle, da magneterne jo ingen skade gør på materialerne.

Og den skulle selvfølgelig være så stor som muligt, da der var tale om potentielt ret mange ad gangen.

Og selvfølgelig har vi ikke ret meget plads, men der var faktisk en vægplads på 2 x 1 meter over vores spisebord i stuen. Og heldigvis forstod Jonny godt, hvor vigtigt det var for mig.

Så op kom tavlen.

Sådan lavede vi magnettavlen

Pladen vi købte var på 2 x 1 meter. Altså en halv meter for lang. Så først skulle vi skære den til med en vinkelsliber.

Derefter skulle hjørnerne afrundes. Og der skulle måles op og bores huller til skruer.

Til sidst fik pladen klar lak – 1 gang på bagsiden og 2 gange på forsiden. Og desværre begyndte det selvfølgelig at regne, da vi var halvvejs igennem. Det er bare typisk. Og det har sat lidt spor i lakken. Men vi besluttede at fortsætte alligevel, da det jo kun var rent kosmetisk, og ikke synligt på afstand.

Pladen skæres til i de rette dimensioner.

Jonny havde en idé om at sætte pladen op med franske skruer og meget store skiver. Og eftersom jeg ikke selv havde nogen andre idéer, fik han lov til det.

Der gik lidt tid med at få spændt det hele, og tavlen var selvfølgeligt umanérligt tung at stå og skulle holde op mod væggen indtil skruerne kunne bære den. Men op kom den da. Og øm blev man.

Jonny sætter tavlen op.

Det er et rigtig vigtigt projekt at få overstået af flere årsager.

Dels fordi, det er noget jeg virkelig har haft brug for og savnet.

Men vigtigere endnu, fordi det markerer at vi er ved at have fået så meget styr på huset, at vi ikke længere bare river ned og reparerer, men også har overskud til at begynde for alvor at indrette os.

Det er et stort skridt i den rigtige retning.
Og jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med at bruge tavlen. 😊

Så skal jeg bare ud og have skaffet noget mere tegnepapir – til erstatning for alt det, jeg har brugt ekstra takket være Corona…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.