Der er en type menneske, der bare finder det uforståeligt, at alle andre ikke drømmer om at “overgå” hinanden. At alle ikke drømmer om den største, mest flashy bil eller det store hus med havudsigten. At folk, når de fortæller én at man er egoistisk fordi man tager ud at rejse midt under en nedlukning, faktisk ikke siger det af “misundelse”, men fordi det passer.

Jeg er tit blevet grinet ad for min livsstil. Og i lang tid gjorde det ondt. Jeg forsøgte at snakke med folk om det, og forklare dem at jeg så anderledes på tingene. Resultatet var oftest at jeg blev gjort til grin, og at folk vedblev at vende tilbage til det længe efter.

På et tidligere job blev jeg hurtigt til “hende, den eneste der ikke har en iPhone” og mit valg af elektronik blev konstant latterliggjort. Jeg havde ellers en udmærket smartphone, der var købt kontant. Det faktum, at de andres dyre telefoner var købt på afbetaling og at de ofte klynkede over regningerne, var noget man ikke måtte nævne. Sådan VAR det jo bare. Sådan LEVER man jo bare.

Underforstået, hvis du synes det er åndssvagt at sige du ejer noget, som du ikke engang kan betale for – så må det da være dig der er noget galt med.

Jeg er også blevet latterliggjort for at påpege, at et bryllup jo altså bare er en fest. Og at uanset hvor mange penge du bruger på festen, så ændrer det ikke på om ægteskabet kommer til at fungere eller ej.

I den forbindelse valgte en tidligere kollega at brovte: “Så kunne man jo også sige at det er lige meget om man har en stor bil eller ej!” og grine højt.

Men ja, det er jo netop fucking ligegyldigt?

Vi (som i: Jonny og jeg, fremfor det royale “vi”) har også oplevet at blive set skævt til, fordi vi valgte at flytte til landet og renovere et gammelt hus, fremfor at blive i de små skotøjsæsker vi ejede i Odense. Vi har fået at vide at det var fjollet og jeg er ofte blevet spurgt, hvornår jeg flyttede til byen igen “for det må da være kedeligt derude”.

Det er fredeligt. Stille. Afslappende. Og man kan komme udenfor!

Kedeligt? Det er det da kun, hvis du hader dit eget selskab, og ikke kan finde på noget at foretage dig, uden at have det skemalagt. 🙄

På det seneste er jeg kommet til et punkt hvor jeg er blevet ligeglad, og hvor folks kommentarer ikke påvirker mig længere. Primært fordi jeg har efterhånden har nået et helt livs træthed over andre menneskers dumhed og vrangforestillinger. Og sekundært fordi jeg har indset, at mange mennesker ikke evner at tænke længere over hvad de ønsker sig, end hvorvidt de ser ud til at have mere end naboen.

Men jeg sidder med en nagende fornemmelse af, at alle disse kommentarer faktisk ikke er enkeltstående fænomener. At de tværtimod er symptomer på den kultur, der desværre efterhånden gennemsyrer hele verden. At mere vil have mere. At normen er, at man skal vise sig. Og at idéen om, at man sagtens kan klare sig for mindre, pludselig er forbeholdt et mindretal – og tilmed et mindretal det er OK at udskamme for at leve anderledes end én selv.

I princippet kunne jeg vælge at være ligeglad.

Jeg kunne sidder herude på landet i fred med en kop kaffe, og nyde solen og fuglesangen. Nusse katten og lave nogle smykker. Læse en bog? Leve det liv, jeg har valgt, på den måde jeg har valgt at leve det – og lade andre mennesker tosse rundt som det passer dem.

For nej, jeg misunder ikke andre deres liv. Jeg har mit eget.

Der er bare én ting der generer mig i forhold til at være ligeglad. Og det er at så længe normen er, at man måler sig selv efter de, der har mest, og bliver udskammet for selv at have mindre, så kommer vi aldrig i nærheden af, at kunne leve bæredygtigt.

Kan du se problemet?

Fremtiden behøver, at vi skruer ned for forbruget. Kollektivt. Og så længe det saboteres af en kultur, der kun værdsætter de, der ejer de fleste og dyreste ting, så stræber flertallet efter et ideal, der er gift for planeten – og for menneskeheden som konsekvens.

Og løsningen er jo let? Bare køb mindre.

Let, vel at mærke, hvis man ikke føler behov for at bevise noget over for andre mennesker.

En opgradering af den menneskelige natur kunne godt være tiltrængt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *