Æblerne på billedet er ikke en hvilken som helst slags æbler. Det er Cox Pomona æbler.
Da jeg fyldte otte fik jeg en Cox Pomona gren i fødselsdagsgave af min morfar. En gren? Ja. Podet på et andet æbletræ, der så bar to slags æbler.
I stedet for at bruge en masse penge på at købe noget masseproduceret, der alligevel bare ville ende i en skraldespand, gav han mig noget der dels var levende, gav afkast, og lærte mig en masse.
Det var en fantastisk gave som jeg vil huske hele livet.
Men hvor mange børn i dag ville synes, det var en fed gave at få? At det ville kunne måle sig med en iPhone eller designersko?
Der er rigtig mange der snakker om bæredygtighed i dag. Og de fleste tror tilsyneladende at hvis de giver afkald på bare en enkelt flyrejse, eller spiser noget tofu, så har de gjort en masse.
Men det der er vigtigt at huske på er, at det faktisk ikke er svært at skære ned. At overforbruget er af nyere dato. Det er tillært adfærd, og det kan aflæres igen. Hvis vi bare tog udgangspunkt i hvordan vores bedsteforældre tænkte (og forbrugte), så ville vi kunne komme rigtig langt.
