Dengang jeg stadig var programmør talte vi om konceptet “spaghetti-kode”. Det var dårligt skrevet kode, der refererede tilbage til sig selv på kryds og tværs – så hvis man skulle tegne alle forbindelser mellem de forskellige linjer, ville det ligne en tallerken spaghetti. Sammenfiltret. Rodet. Svært gennemskueligt.
Mit CV er ligesådan.
For mig selv er det med årene blevet nemmere og nemmere at se sammenhængene – men jeg er godt klar over at jeg typisk er nødt til at påpege dem for andre. Som typisk ser lyset så snart jeg gør det – men dog har brug for lige at blive hjulpet til at opdage dem.
For eksempel havde jeg engang i tidernes morgen et rengøringsfirma. Den erfaring at have været selvstændig muliggjorde at jeg kunne komme til at rådgive selvstændige i en fagforening senere. Og jeg har undervist en del mens jeg var programmør (f.eks. kunder i brugen af de IT-systemer, de havde købt) – hvilket gjorde det nemmere at søge jobs som underviser på universitetet.
I sidste ende bindes det hele sammen i en fin sløjfe – og der er en logisk sammenhæng mellem tingene. Den er bare ikke lineær. Den snor sig på kryds og tværs, bøjer sig bagud for derefter at føre fremad igen. Mit CV er en stor skål spaghetti. Og det er en kæmpe styrke.
Mange af de ting jeg har beskæftiget mig med: Undervisning, formidling, IT, kontrakter, rådgivning, projektledelse – det er ting der kan genbruges i andre jobs. Ting, der kan bruges alle steder.
Dertil har jeg en langt bredere erfaring end gennemsnittet, og kender til hvordan det er at sidde i andre stillinger og arbejde på andre måder. Og det er en sjældenhed.
Jeg er den ultimative generalist! Og det siger jeg med stolthed!
Et forsvar for generalisterne!
Der er en myte i dag om, at vi alle skal specialisere os.
Men vi kan ikke alle være specialister. Specialister er kun gode til én ting, og eksisterer i hver deres lille silo. De overser sammenhænge – og de kæmper tit og ofte med at kommunikere deres viden til andre udenfor siloen.
Hvis alle var hyper specialiserede ville vi have svært ved at arbejde sammen på en meningsfuld måde.
Det er her sådan nogen som mig kommer ind i billedet. Os irriterende typer med brede perspektiver, der kan bygge bro mellem afdelinger og kommunikere idéer på kryds og tværs. Vi er limen, der kan binde en organisation sammen.
For slet ikke at tale om, at vi ser ting som andre overser.
Jeg er ikke begrænset i min nuværende rolle, til kun at se jura i en offentlig (IT-)kontrakt. Jeg ser også alt det andet. Jeg har selv haft en virksomhed, og ved derfor hvordan det er at sidde på den anden side af bordet. Jeg har siddet i en fagforening og har indgående kendskab til, hvad iværksættere har af interesser i situationen – og til IT-branchen i det hele taget. Jeg kender også mere til IT og programmering end gennemsnittet, hvilket giver mig en langt bedre forudsætning for at forstå selve kontraktens genstand (hvad det er, der indkøbes). Derudover har jeg også undervist i økonomi, og kan derfor spotte hvis incitamenterne er skæve, eller hvis økonomien ikke hænger sammen.
Udtrykt med et fancy ord har jeg et “holistisk” syn på kontrakterne og samarbejdet med leverandørerne. Ikke et rent juridisk blik, der ville misse en masse af de andre ting, jeg netop nævnte.
Det er en kæmpe styrke.
For slet ikke at tale om at jeg er vant til at skulle tale til en bredere forsamling end “bare” jurister. Der er mange jurister der kun kan udtrykke sig på en utroligt kringlet måde – men det er ikke og har aldrig været min stil. Simpelthen fordi jeg skrev og underviste længe inden jeg fandt på at læse jura – så andre jurister har aldrig været mit primære publikum, og det bliver de heller aldrig.
Generalist er et label jeg bærer med stolthed, fordi jeg ser en utrolig værdi i at kunne se tingene fra så mange perspektiver, som jeg kan.
Jeg ville ønske at andre ikke var nær så bange for at prøve flere jobs / karrierer af, inden de lagde sig fast på noget. For der findes bare ikke forkerte valg! Der findes kun læring. Et job der stikker helt ud fra resten af ens CV betyder erfaring, der kan bringes i spil i andre sammenhænge også – nogen gange på uventede måder. Men altid konstruktivt.
Og nej… Der findes ikke “huller i CV’et”
Det er en myte. Og én jeg har skrevet om før endda.
Men her får I den lige igen: Der findes ikke huller i et CV. Der findes kun tidspunkter og erfaringer, der måske ikke er relevante for lige præcis det job, man søger. Eller som man ikke gider forklare for en HR-medarbejder der er halvt så gammel som én selv.
Men uanset hvad man har lavet: Været ude at rejse, på barsel, lavet frivilligt arbejde, har brugt et par år på at pleje syge familiemedlemmer, eller bare prøvet en hel anden karriere af, der viste sig ikke at være det rette spor – så er det ikke et “hul” på CV’et. Det er jo ikke fordi man forsvandt fra jordens overflade og intet fik ud af tiden.
Så glem alt om at skulle imponere en eller anden vildtfremmed med dit snorlige CV. Det er ikke nødvendigvis en fordel at have et.
Alle snørklerne, overlappene, “hullerne” og de skæve indslag er tit og ofte det mest interessante, det mest udviklende, og det mest værdifulde i hele teksten.
Så i stedet for at gemme dem væk vil jeg råde jer alle til at omfavne dem, fremhæve dem og beskrive, hvad I lærte de forskellige steder og hvordan det hele hænger sammen. Og i processen vil I sandsynligvis – ligesom jeg selv – opdage, at I havde en masse evner og talenter I slet ikke indtil da havde tænkt over.
Og husk i det hele taget: Livet er til for at leves. Ikke for at spilde tid på at bide negle over hvorvidt ens erfaring kan opsummeres nemt og snorlige på et stykke papir, for at imponere mennesker, der aldrig har mødt én før, og måske aldrig kommer til det igen. 🙏
