
Reykjavík er et vidunderligt sted at holde jul. Selvom vores juletur blev præget af voldsom regn og stormvejr – og det var varmere på Island end i Danmark – så kan vi stadig varmt anbefale Reykjavík som rejsemål.
Vores jul på Island
Vi vendte tilbage til Island i vinterhalvåret af to årsager: For at se nordlys (hvilket vi gjorde), og fordi vi havde fået at vide at landskabet ville se helt anderledes ud (hvilket det ikke gjorde, da der var 10 graders varme).
Vores årsager til ikke at holde jul hjemme havde ikke så meget at gøre med et ønske om at rejse, og mere med at det viste sig fuldkommen umuligt at koordinere en juleaften hvor alt for mange særhensyn skulle tages til alt for mange mennesker, oveni et 2025 der havde været et rent Helvede på mange punkter.
Det var lettere at rejse væk.
Og Reykjavík er en dejlig by at være i i December måned. Ingen tvivl om det. Den føles hjemlig og eksotisk på samme tid. På størrelse med Odense men føles større end København. Man løber ikke sådan lige tør for ting at foretage sig, og der er en gedigen julestemning.
D. 24. December tilbragte vi i Den Blå Lagune i 37 grader varmt mineralholdigt vand. Tricket var at holde så meget af kroppen under vandet som muligt, for vinden var bidende kold og der faldt slud. Men vi var der i cirka to timer, nød et glas bobler i poolbaren og fik nogle ansigtsmasker.
På Island fejrer de jul d. 25. i stedet for d. 24. For at være på den sikre side havde vi bestilt 3-retters menu på hotellet begge aftener. Og d. 25. December tilbragte vi i hotellets spa hvor vi også fik noget massage.
Der er rig mulighed for at bestille udflugter til enten varme kilder eller rundture i omegnen af Reykjavík selv i juledagene. Vores udflugt til den nærmeste gletsjer d. 23. December blev dog desværre aflyst på grund af stormvejr.
Men vi fik en udflugt i en jeep en sen aften, hvor vi fik set et fantastisk nordlys-show gennem huller i skyerne.
Her har I lidt billeder af turen:









Den dag vores udflugt blev aflyst endte vi med at tilbringe i Reykjavík hvor vi i stedet fik det meste af dagen til at gå på det naturhistoriske museum Perlan, der rent ud sagt er vidunderligt. Der er indbygget gejser i bygningen, man får en rundflyvning gennem et magmakammer, og der er også en fake ishule, man kan gå igennem. Samt et nordlys-show, der dog var knap så imponerende efter netop at have set den ægte vare.
Og så kom vi ellers hjem til sne og frostgrader til sidst, hvilket var helt surrealistisk efter at have tilbragt en lun og regnfuld uge deroppe.
Og hvad kom vi ikke hjem til… 😥
Vores start på 2026
Hvert år ønsker jeg mig at året efter bliver roligere og – i mine ord – kedeligere end det foregående. Og hvert år bliver bare værre og mere kaotisk.
2026 er allerede forfærdeligt. 2025 var i det mindste lidt længere om at skyde Helvede i gang.
I år startede jeg d. 2. januar hos lægen og fik 2 slags antibiotika. Så var vi ligesom i gang. Og det gik kun ned ad bakke derfra, men jeg overlevede da. På egen hånd, eftersom lægerne i det offentlige simpelthen ikke troede på at jeg havde de symptomer jeg beskrev, og da jeg endelig blev scannet på OUH var det for sent, og de kunne ikke længere se noget på scanningen.
Jeg sidder tilbage… Levende, men rystet. Og jeg har mistet de sidste rester af tiltro jeg havde til det offentlige sundhedsvæsen, så jeg kommer bl.a. til at researche sundhedsforsikringer her i 2026. Jeg har simpelthen ikke råd til andet længere.
Og for nu at blive i økonomien har jeg solgt resten af vores amerikanske aktier. Jeg kan ikke forsvare fortsat at investere i det land, uanset om der så står til at være en økonomisk gevinst forbundet med det eller ej.
Derudover regner det med mus inde i stuen. Og nej, det er ikke en joke. Der er et hul i loftet, hvor vi har fået trukket nye ledninger, som skal lægges op over loftet når vi på et tidspunkt når frem til at renovere stuen. Der lægger vi musekorn op, når vi kan høre noget rumstere i etageadskillelsen. Og det har medført at to mus efter hinanden er faldet ned gennem hullet. I det mindste døende. 🙄
Så, ja.
2026 lægger stærkt ud.
Jeg håber stadig at det bliver et år hvor vi kan konsolidere, få færdiggjort projekter og samle kræfter. Men… Det bliver vist ikke så kedeligt som jeg håbede på.
Det er der vist ikke udsigter til lige foreløbig.