I Danmark har vi ikke en lang tradition for bibeskæftigelse. Det står i stor kontrast til f.eks. USA hvor “hustling”, “grindset” og lignende vrøvl efterhånden er kommet til at lyde normalt.
Det skyldes i høj grad at vi har lønninger, vi kan leve af. Og det er bestemt noget vi skal værdsætte. Og så skyldes det til en vis grad, at de fleste børnefamilier i forvejen er hårdt pressede i forhold til at få hverdagen til at hænge sammen, og ikke kan overskue at skulle påtage sig yderligere.
Men til en vis grad afspejler det også, at vi ikke har så meget mod på at prøve ting af. Vores kultur er mere fastlåst end hvad godt er. Vi springer ikke bare ud i tingene. Det er de færreste der forsøger at starte en virksomhed op ved siden af deres job, selvom mange tænker på at gøre det.
Jeg har ikke et svar på hvad der skal til, for at gøre folk mere modige (udover måske at gøre det lettere at oprette en virksomhed i det hele taget). Men jeg har arbejdet i en fagforening (for akademikere) et par år, og har skullet rådgive mange, der overvejede at starte en virksomhed, tage et bijob eller begynde på frivilligt arbejde (som overordnet set er de tre former, der findes).
Så det jeg kan give jer, er et overblik over hvad mulighederne faktisk er, og hvad I må og ikke må, så det forhåbentligt er nemmere at tage en beslutning om, hvorvidt det er noget I kunne tænke jer eller ej.
De overordnede rammer
Tidligere var det sådan, at virksomheder gerne måtte skrive ind i en ansættelseskontrakt, at bibeskæftigelse var forbudt. Men det må de ikke længere! Det har de ikke måttet siden 1/7-2023, hvor der kom en ny version af ansættelsesbevisloven, der blandt andet indførte nogle grænser for virksomhedernes muligheder for at afskære folk fra at have bibeskæftigelse.
Det klare udgangspunkt er nu, at det må man gerne så længe der ikke er tale om selvstændig virksomhed. Det skyldes, at ansættelsesbevisloven kun beskæftiger sig med – som det ligger i navnet – ansættelser. Så situationen med egen virksomhed har reglerne ikke rigtig taget stilling til.
De fleste virksomheder har enten ikke noget stående i ansættelseskontrakterne længere (så lovens regler gælder i uændret form), eller har en kryptisk formulering der lyder som om bibeskæftigelse er forbudt men i realiteten bare er lovgivningen der er omformuleret til at lyde negativt. Den tager vi nedenfor.
Udgangspunktet er positivt: Bibeskæftigelse er tilladt.
Men…
Bijobs (en sekundær lønnet stilling)
Der er et par undtagelser til hovedreglen. Man må ifølge ansættelsesbevislovens §7, stk. 2 ikke have et bijob hvis:
- Det har et omfang der gør, at man har svært ved at passe sit primære arbejde og den tidsplan der gælder i forhold til det.
- Hvis der er tale om ansættelse hos en konkurrent til den primære arbejdsgiver eller der på anden vis er en interessekonflikt
- Hvis det er til fare for sikkerhed eller sundhed
- Hvis det er uforeneligt med beskyttelse af forretningshemmeligheder
- Hvis det – for offentligt ansatte – skader integriteten i den offentlige forvaltning (hvis man f.eks. bliver ansat i en virksomhed der leverer ydelser til den offentlige myndighed man også er ansat i)
Det er denne liste arbejdsgivere nogen gange får omformuleret i kontrakterne, så det lyder à la:
“Det er forbudt at have bibeskæftigelse hvis det…” hvorefter ovenstående liste opremses. I sådanne kontrakter står der ikke entydigt at bibeskæftigelse er tilladt, men husk at det altid er lovgivningen der sætter rammerne. Virksomheden kan ikke forbyde bibeskæftigelse. De kan vælge at formulere kontrakten på en måde, der tager modet fra folk på forhånd. Men det er ikke et forbud. Det må det ikke være.
En arbejdsgiver må dog gerne forbeholde sig retten til at kræve skriftlig underretning om det, hvis man påtænker at tage sig et bijob, så de kan vurdere om situationen er omfattet af en af de ovennævnte undtagelser. Og husk, at man altid har en generel loyalitetspligt over for sin arbejdsgiver.
De kan dog ikke forbyde én at tage et bijob, som ikke er omfattet af en af undtagelserne.
Et konkret eksempel på en OK situation kunne være, hvis man arbejdede som skolelærer, og bijobbede som fundraiser om aftenen. Her er der i udgangspunktet ingen interessekonflikter, ingen risiko for at lække forretningshemmeligheder og ingen konfliktende arbejdstider.
Egen virksomhed som bibeskæftigelse
Hvis man derimod planlægger at starte egen virksomhed udenfor arbejdstiden er situationen anderledes. Her er man i højere grad nødt til at forhandle med sin arbejdsgiver, hvis ansættelseskontrakten ikke har taget stilling til hvordan situationen skal håndteres.
Lovgivningen dækker nemlig ikke den situation.
Man har stadig sin loyalitetspligt at skulle holde sig til, og det forbyder blandt andet at man stifter konkurrerende virksomhed. Man må heller ikke videregive forretningshemmeligheder, bryde en eventuel tavshedspligt eller forsøge at rekruttere sine kollegaer til sin egen virksomhed.
Hvis der er tale om konkurrerende virksomhed skal man også være meget forsigtig med hvad man foretager sig i opsigelsesperioden efter man har sagt sin stilling op: Man er nemlig stadig ansat hos den oprindelige arbejdsgiver. Det er derfor en dårlig idé at registrere sin virksomhed og begynde at lave opsøgende salg i denne periode: Det er stadig et brud på loyalitetspligten, selvom man har sagt op.
Er der ikke tale om konkurrerende virksomhed, men derimod en virksomhed indenfor en anden branche end arbejdsgivers, så er det ikke som sådan forbudt at have egen virksomhed. Men det afhænger af ens ansættelseskontrakt, om det er en mulighed.
Står der i kontrakten at man ikke må, så må man ikke. Brud på kontrakten kan i værste fald medføre bortvisning fra arbejdspladsen. Så i den situation vil man være nødt til at forhandle med sin arbejdsgiver om muligheden, og eventuelt sige sin stilling op og finde en ny, hvis de stiller sig på bagbenene.
Står der derimod ikke noget i kontrakten, må man i udgangspunktet godt stifte en ikke-konkurrerende virksomhed, så længe kriterierne beskrevet ovenfor stadig overholdes. Virksomheden må eksempelvis stadig ikke have et omfang, der går ud over arbejdstiden hos arbejdsgiver.
Men det anbefales kraftigt stadig, af hensyn til loyalitetspligten, at informere sin arbejdsgiver om situationen, inden man stifter virksomheden.
Eksempler på ikke-konkurrerende virksomhed som bibeskæftigelse er talrige, men ofte er der tale om hobbyer der har udviklet sig til virksomheder. For eksempel mikrobryggerier, foredragsvirksomheder, smykkedesign eller hobbylandbrug.
Frivilligt arbejde i fritiden
Og så kommer vi til den situation, som ingen typisk tænker på overhovedet kunne være problematisk.
Og det er den typisk heller ikke.
Er man ansat som funktionær (det gælder alle der beskæftiger sig med handel og kontorarbejde, mange i kliniske og tekniske roller, samt ledere der ikke samtidig er en del af virksomhedens direktion eller ejerkreds), så står der direkte i funktionærlovens §15, at hverv uden for tjenesten er tilladt, så længe de kan udføres uden gene for virksomheden. I alle andre tilfælde er situationen ikke lovreguleret, men accepteres som altovervejende hovedregel.
Hvad angår borgerlige hverv der kan ligge i arbejdstiden (f.eks. som lægdommer) så er det ikke noget virksomheden kan forbyde én at gøre, og man må heller ikke pålægges at bruge feriedage på det. Det er nemlig et lovkrav at møde op, og man kan derfor ikke nægte at møde op hvis man får en indkaldelse.
Andre situationer (f.eks. hvis man ikke er funktionæransat, eller kan være nødt til at skulle gøre brug af sin arbejdstid) vil man være nødt til at aftale med sin arbejdsgiver.
Og så er der de helt særlige situation, hvor det frivillige arbejde er i konkurrence med arbejdsgivers virksomhed, eller skaber en interessekonflikt. Der må man igen huske sin loyalitetspligt – det kan man i udgangspunktet ikke. Skulle man være i tvivl er det altid en god idé at tage kontakt til sin fagforening. Og i øvrigt informere sin arbejdsgiver, inden man påtager sig opgaven.
BEMÆRK: Ovenstående er bare en generel gennemgang af reglerne. For konkret rådgivning i en given situation er det altid bedst at kontakte sin fagforening. En af deres fornemste opgaver er at agere jurist (og i særligt svære tilfælde advokat) for dig, når du står i en svær situation på dit job. Så brug dem – de er der for at hjælpe! 👌
