Ramsløg er en fantastisk plante. Smagen og duften minder om hvidløg, og tørret ramsløg er et – i hvert fald her i huset – meget velkomment krydderi i gryderetter eller til kød.

Vi dyrker selv noget i haven. Men derudover var jeg i forbindelse med et besøg på Lolland for en måneds tid siden også så heldig, at jeg kom ud i skoven og sanke. Der var store områder dækket af ramsløg i skovbunden. Jeg håber at vores egne også med tiden vil brede sig så meget, nu de har fået fred og ro til at blomstre i år. 🌱

Men ja, jeg overvejede hvad jeg skulle bruge al den indsamlede ramsløg til, og ramsløgssalt virkede som det mest brugbare. Det er i forvejen noget vi bruger en del af, og hjemmelavet ramsløgssalt af helt friskplukket ramsløg giver nu engang mere smag end det, man køber i en butik.

Så vidt så gjort:

Ingredienser

  • Hakket, frisk ramsløg
  • Salt (f.eks. flagesalt, havsalt e.l.)

Mængden er irrelevant, men benyt cirka lige meget af begge dele

Ramsløg

Fremgangsmåde

Start med at hakke de friske ramsløgblade

Bland ramsløg og salt godt sammen

Bred blandingen tyndt ud på en bageplade

Tør blandingen i ovnen i cirka 3 timer – og rør rundt i blandingen cirka hver halve time

Bemærk: Hvilken type salt du benytter er helt op til personlig præference. Vi benyttede Himalaya salt til denne specifikke blanding.

Det er med andre ord en meget ligetil proces. Og vi endte med at få en portion ud af det, der var stor nok til at dele ud af til familien – hvilket er grunden til at salten på det øverste billede er blevet fyldt på fine, små glas med sløjfe om. 😁

Og ja, smagen er præcis lige så kraftig som den kun bliver når der er friske råvarer involveret. 👌

Færdiglavet ramsløgssalt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *