At sige man er “færdig” med noget her i huset er altid en relativ betegnelse. Og fair nok: Det er det altid, når man ejer et hus. Der er altid noget der skal vedligeholdes eller noget, man gerne vil lave om. Sådan er det bare. Det er en del af den samlede pakke.
I forhold til vores køkken har jeg ganske vist skrevet at vi var “færdige” – sådan omtrent. Men der var stadig mulighed for forbedringer, og i særdeleshed i forhold til den manglende skabsplads. Det har vi nu endelig fået gjort noget ved.
Næste trin i at lave verdens (måske) mindste landkøkken har været at få indsat nogle reoler:
Dette har betydet at vi har kunnet få nogle af de ting frem, som vi havde glemt at vi havde stående pakket ned i kasser i fyrrummet og udestuen. Nogle rigtig flotte vinglas med lyserød stilk, eksempelvis. Og nogle serveringsfade som vi ikke anede at vi ejede.
Derudover har jeg omsider fået de krydderihylder jeg har bedt om i årevis. Fremfor at optage et helt overskab, så er samtlige krydderier og marinader og frugtfarve og konserveringsmidler og hvad jeg ellers har fået samlet sammen, sat over i en reol ved siden af komfuret hvor det er nemt tilgængeligt. Og hvor jeg kan se, hvad jeg reelt har. For det har været svært at finde rundt i hidtil. Jeg er for eksempel den lykkelige ejer af tre halve poser hasselnødder, af præcis denne årsag.
Og så er der ellers blevet ryddet op i køkkenskabene. Den store gevinst fandt jeg på øverste hylde, inde bagved bouillonterningerne: To hele pakker Fredsted julete! Vi ledte og ledte i december, men alt var udsolgt. Og så viser det sig at jeg har haft det i huset hele tiden… 😛
Se, det er værdien af orden!
Og nu burde vi kunne klare os indtil den dag kommer, hvor vi får slået køkken og fyrrum sammen, så vi kan få mere plads, og endelig også kan få det forrådskammer vi har talt om siden den dag vi flyttede ind.
Hvis vi bare undlader at anskaffe os flere køkkenting indtil da, så skal det hele nok gå… 😁
