Jeg har en hel del hjemmestrikkede trøjer. Faktisk er stort set alle de trøjer jeg ejer, hjemmestrikkede.
Desværre kan jeg ikke selv strikke. Og da min foretrukne grønne trøje begyndte at blive lidt vel tyndslidt under ærmerne, var jeg nødt til at høre min mor, om hun mente den kunne stoppes. Det var hun ikke helt sikker på, så det blev i stedet til at hun strikkede en ny grøn trøje. Derefter opdagede hun at hun alligevel godt kunne stoppe den gamle, så den fik jeg med hjem igen også. 😀
Desværre sluttede problemerne ikke med det. For ganske kort tid efter opdagede jeg at trøjen simpelthen var slidt igennem på albuerne også.
Man kunne med andre ord tydeligt se hvor højt elsket den er. 💔
Efter at have overvejet mulighederne i et par dage, opgav jeg tanken om at stoppe trøjen på albuerne, og gik i stedet på nettet og begyndte at researche albuelapper. Sagen er nemlig den, at garnet i sig selv er problemet – det er simpelthen for tyndt. Jeg har den samme trøje i hvid med sort mønster. Og den hvide trøje er ældre end den grønne, men lige så god som ny på trods af at have været brugt nøjagtig lige så meget. At reparere på albuerne med det samme garn ville med andre ord bare være en stakket frist.
Til at starte med forsøgte jeg at finde albuelapper i en grøn farve der matchede trøjen – hvilket selvsagt ikke findes. Derefter overvejede jeg at købe et helt skind og selv skære til. Men jeg var ikke helt tilfreds med udvalget.
Afslutningsvis endte jeg med at købe et sæt albuelapper i imiteret ruskind fra garn – og hobby butikken Rito.
Igen var jeg meget i tvivl om både farve og materiale – men i sidste ende blev jeg enig med mig selv om, at noget der lignede rigtigt skind var at foretrække, og at en mere afdæmpet nuance ikke ville gøre noget godt for trøjen. Kombinationen brun, grøn og hvid fungerede tværtimod 👌.
Så dagen – og trøjen – blev reddet. Og endnu en gang lykkedes det mig at slippe for at skulle købe nyt tøj… 😂