Som bekendt har jeg omsider gennemført min uddannelse som erhvervsjurist og er dermed en vaskeægte Djøf’er. Dobbelt-djøf’er endda, da min uddannelse er halvt jura og halvt økonomi, og DJØF som bekendt står for “Danmarks Jurist og Økonom Forbund”.
Dermed er jeg nu blevet medlem af en højst udskældt faggruppe.
Så lad mig, for jeres og min sjælefreds skyld, besvare spørgsmålet: Hvad er vi Djøf’ere egentlig til for?
Et lille hverdagseksempel
For ikke så længe siden havde jeg en leverandør i røret der var irriteret over, at jeg ikke bare blindt accepterede den kontrakt, han havde sendt (fordi den var dybt problematisk). Han vælger så, i stedet for at vise vilje til at finde en løsning, at sige: “Du skal jo finde noget, for at retfærdiggøre, at du har et job!”
Og ja, I skal da lige tro at jeg havde fundet noget: Kontrakten indeholdt en klausul om at hans virksomhed aldrig ville kunne holdes ansvarlige for fejl ved deres eget produkt. Ikke engang fejl der var begået bevidst, med fuldt overlæg. 🙄
Ja, det er mit job at “finde noget”. Og der var jo så sjovt nok også en del at finde.
Uanset hvilken organisation jeg har været ansat i, og om det var offentligt, privat eller en NGO, så er mit job at beskytte organisationen og dens interesser.
Nogen gange er det nemt – som leverandører der skriver urimelige vilkår ind i kontrakter, der er nemme at overskue. Nogen gange er det svært – som når man skal navigere i lovgivning der reelt skaber flere problemer end den løser. Men mit job er i alle tilfælde at agere skjold.
Mens jeg var ansat i en fagforening, skulle jeg beskytte medlemmerne ved at oplyse dem om deres rettigheder og sørge for at virksomhederne overholdt deres forpligtelser til eksempelvis at udbetale den korrekte løn. Hvis der ikke holdes hånd i hanke med det, så står almindelige mennesker med håret i postkassen, og er nogen gange ikke engang klar over at de bliver snydt.
Mens jeg var ansat i en retshjælp, skulle jeg beskytte socialt udsatte borgere mod alt fra udlejere, arbejdsgivere, kommunale sagsbehandlere og statslige styrelser, der ikke havde deres bedste interesser på sinde, og forsøgte at udnytte deres manglende kendskab til loven.
Og som ansat i det offentlige, skal jeg nu beskytte borgerne / skatteyderne, ved at sikre at deres skattepenge rækker til mest muligt, uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Det er et utaknemligt job. Hvorfor? Jo, nu skal I bare høre…
Folk peger fingre ad de forkerte
Stod det til mig var der mindre end halvt så meget bureaukrati. Langt færre regler, og langt mere fleksibilitet. Men det er ikke min beslutning.
Det undrer mig oprigtigt hver gang folk begynder at skælde os Djøf’ere ud for, at der er så mange regler?
Tror I virkelig at vi er idioter, der ønsker at gøre vores eget job mere kompliceret end det behøver at være, bare fordi?
Det er politikerne, der laver lovene her i landet. Det ved I godt, ikke? Det er politikerne, der laver lappeløsning på lappeløsning hver eneste gang Folketinget samles, og så er det os Djøf’ere der står med oprydningsarbejdet bagefter. Og af uransagelige årsager, så endda får skylden for det rod, vi forsøger at få under kontrol.
Som noget nyt er der så nogen, der også er begyndt at pege fingre og fortælle mig, at mit job er forældet inden jeg overhovedet startede, fordi AI alligevel snart gør os alle sammen arbejdsløse. Til det kan jeg fortælle, at jeg allerede har prøvet at være ansat i en organisation, hvor der i to år ihærdigt blev gjort forsøg på at udvikle en bot der kunne læse kontrakter, mens vi kørte med underbemanding, fordi ledelsen var overbevist om at vi kunne undværes. Det kunne vi så ikke. Den føromtalte bot lærte aldrig bare at finde ud af, hvad kontrakten indeholdt (hvilket er trin 1, før man derefter kan bedømme om indholdet så er godt eller skidt), og de endte med at være nødt til at ansætte flere af os. 😏
Rent bortset fra det, så ville det da være fint hvis AI rent faktisk virkede (det gør det ikke rigtigt) og var sikkert (det er det ikke rigtigt), så vi ikke havde nær så meget at lave (men det har vi nu engang).
Jeg spekulerer tit på, om folk peger fingre ad os fordi de ikke aner hvordan det demokrati de har stemmeret til, faktisk fungerer? Eller fordi det er nemmere, end at holde politikerne ansvarlige for altid kun at gøre ting mere komplicerede og mindre effektive? Jeg ved det ikke.
Men at skælde mig og mine kollegaer ud, der vitterligt sidder der for at beskytte jeres interesser, og skabe orden i politikernes kaos, det får I ikke meget ud af.
Gør mig i stedet en tjeneste, og sig til politikerne, at de skal skære ned på mængden af detailregulering? Så ville jeg være lykkelig.
Men… Så ville folk selvfølgelig have en ting mindre at beklage sig over. Er det mon noget, de ville kunne leve med? 🤔
