De sidste fire år – indtil juni måned i år – har jeg undervist i forskellige økonomiske fag på SDU. Heriblandt mikroøkonomi (økonomien i små virksomheder, husholdninger og hos privatpersoner), makroøkonomi (samfundsøkonomi – økonomien for et helt land), finansiering (virksomheders investeringer og økonomiske beslutninger) og regnskab (analyse og rapportering af en virksomheds økonomi).
Det har været en fantastisk lærerig oplevelse, at få muligheden for at undervise i disse fag. Dels fordi det altid giver noget ekstra at skulle forklare ting for andre – men særligt fordi det gav mig en indsigt i, hvad det er, folk mangler, for for alvor at forstå hvad økonomi er, og hvordan økonomi fungerer.
Så her har i en række af de indsigter, mine studerende har lært mig, at det er vigtigt at understrege:
Økonomi er ikke matematik
De fleste studerende mødte ind til de økonomiske fag med en forventning om, at det handlede om at forstå matematikken. Når de havde lært at lave udregningerne eller løse ligningerne, så ville deres arbejde være færdigt.
Det er overhovedet ikke tilfældet.
Matematikken er blot det sprog, vi bruger til at beskrive økonomien.
At tro, at forståelsen af matematikken er det samme som at forstå økonomien, svarer til at tro man har en doktorgrad i dansk litteratur bare fordi man tilfældigvis taler dansk.
Jeg gentager: Matematik er et sprog. Det er et værktøj.
Matematik er til for at beskrive ting – som vi gør i økonomi, statistik eller programmering. I sig selv er matematik ret ligegyldigt. Det giver først mening når man har noget at sige med det.
Én af mine studerende troede på et tidspunkt at hun havde set lyset. Hun mente at have forstået at når en kurve i det diagram jeg havde tegnet på tavlen blev hævet, så betød det at væksten ville stige. Her var jeg nødt til at korrigere, og gøre opmærksom på, at grafen bare beskrev økonomien – den fiksede den ikke. At ændre på grafen gør intet. Men ændringer ude i det virkelige liv kan medføre at grafen kommer til at se anderledes ud; for at afspejle, at væksten er steget.
Folk forstår det heldigvis godt, når de får det forklaret.
Økonomi handler ikke om tal. Tallene fortæller os noget om, hvad der sker i samfundet. Og økonomens rolle er at finde ud af, hvad tallene siger. At beregne dem er kun trin 1 – og i min optik den mindst interessante del.
Økonomien består ikke af tal og grafer. Den består af menneskers adfærd ude i det virkelige liv – som vi kan beskrive med tal og grafer.
Økonomi handler ikke om penge. Eller aktier.
De fleste mennesker forestiller sig, at økonomi er penge. Det er det ikke.
Pengemarkedet er kun ét ud af flere vigtige markeder at analysere, hvis man vil forstå hvordan økonomien i et samfund påvirkes. Så er der også varemarkedet, valutamarkedet og arbejdsmarkedet. Det hele spiller sammen og påvirker hinanden.
Penge er bare… Penge.
Fordi folk er vant til at tænke i forhold til deres egen privatøkonomiske viden, der desværre ofte ikke strækker sig videre end til hvorvidt de har råd til at købe en bil nu eller skal vente til næste år – så tror de, at al økonomi er et spørgsmål om penge.
Men penge er bare et betalingsmiddel.
Mængden af penge i samfundet påvirker resten af økonomien fordi de påvirker inflationen og dermed folks købekraft. Sandt nok.
Men når man ser på samfundsøkonomien, så er bilen i sig selv langt mere interessant end hvad folk er villige til at betale for den. Bilen repræsenterer nemlig en reel, fysisk værdi. Penge er stadig bare penge.
Det er også derfor at finansiering er et fag for sig – i de “rigtige” økonomiske fag betyder ordet investering nemlig ikke det samme. Når man beregner BNP ser man ikke på aktiekurser. Man ser på hvilken værdi der reelt er blevet skabt. Realkapital. Det betyder reelle, fysiske aktiver der er kommet til i løbet af året, såsom nye huse, nye fabrikker og andre produktionsfaciliteter, nye maskiner, skibe eller fly m.m. – fysiske aktiver, der beriger økonomien i og med at de er der. Fordi de har en reel værdi i sig selv.
Aktier derimod giver ganske vist ejerskab over en lille bid af en virksomhed som (forhåbentlig) har en positiv egenkapital og dermed værdi i sig selv. Men aktiekursen afspejler snarere folks håb, drømme, frygt eller neuroser end virksomhedens reelle værdi.
Så det kan man dårligt basere en økonomisk analyse på.
Hav det i baghovedet når I næste gang spekulerer over hvorfor “økonomi” og “finans” ikke betyder det samme. Finans er spekulativt. Økonomi er reelt. Ordet “investering” betyder vidt forskellige ting i de to verdener.
Ingen kender facit
I faget “makroøkonomi” var et af eksamensspørgsmålene typisk baseret på hændelser i løbet af det seneste år. Ting, de studerende ville have set i nyhederne. Brexit. Corona. Handelskrig.
Det kom der klager over.
Nogle af de studerende mente, det var dybt unfair at skulle til eksamen i noget, de ikke kunne finde i deres lærebøger.
Men pointen var sådan set at de bøger slet ikke er skrevet endnu. Så ingen kendte facit. Og vigtigere endnu: Ingen kender facit.
De fleste økonomer troede eksempelvis at negative renter var en umulighed. Indtil vi lige pludselig havde dem. Og effekten af alle de ovennævnte begivenheder, er noget, vi reelt først kender 5-10 år senere. Og det gælder for alle.
En økonom der fortæller dig, at han eller hun ved præcis hvilken effekt en politisk beslutning vil have, lyver for dig.
Det er der ingen der gør med sikkerhed.
Det, som et godt kendskab til økonomi giver, er en mulighed for at analysere og opstille hypoteser om hvad vi regner med der kan ske på et informeret grundlag. Men økonomien er så kompleks, og består af så mange faktorer, at virkeligheden nemt kan ende med at se helt anderledes ud, fordi bare en enkelt lille ting i analysen forrykker sig en anelse.
Og ultimativt – og væsentligst af alt – så består økonomien af mennesker.
Og menneskers adfærd er notorisk uforudsigelig.
Alt handler om mennesker
Økonomien er summen af folks neuroser. Deres håb for fremtiden får dem til at uddanne sig, investere, bygge nye huse og købe nye biler. Deres frygt får dem til at klamre sig til dårligt betalte jobs og udskyde større indkøb for i stedet at lægge pengene til side.
Forbrug udgør så stor en del af økonomien, at det i sig selv kan skabe kriser eller vækst.
Og det er aldrig til at vide med sikkerhed, hvordan befolkningen opfatter en given situation. Folk kan reagere meget positivt på situationer, der egentlig er tvivlsomme – og meget negativt på situationer, der ikke i sig selv er så alvorlige.
Finanskrisen i 2008 handler om den amerikanske (primært) finanssektors dybt problematiske praksis. Og der er heldigvis blevet indført mere og bedre kontrol med finansielle virksomheder som resultat. Men krisen blev kun så alvorlig som den blev, fordi folk gik i panik.
Folk frygtede for fremtiden → Derfor holdt de op med at købe ting → Derfor blev der solgt færre ting → Derfor blev der produceret færre ting → Derfor blev virksomhederne nødt til at afskedige folk → Derfor fik folk færre penge at forbruge → Dermed var der færre penge i omløb folk kunne købe ting for → og så videre.
Ovennævnte kaldes en kausalkæde.
En økonom vil typisk opstille den med økonomiske variabler såsom C (consumption), I (investments) og G (government spending). Men økonomien kan fuldt lige så godt beskrives med almindelige ord.
Det var ikke selve konkurserne i finanssektoren, der var skyld i krisen. Det var hvordan de blev opfattet af almindelige mennesker.
Alt i økonomien handler om mennesker. Økonomien beskriver menneskers adfærd. Menneskers valg. Menneskers beslutning om enten at forbruge eller opspare. Om at købe indenlandske eller udenlandske varer. Om at skifte job eller blive hvor de er. Om at optage lån eller spare op og vente til de har råd, med at foretage f.eks. et huskøb.
Alt handler om mennesker.
Og så er vi hele cirklen rundt. For hvordan beskriver vi så de menneskers adfærd?
Med tal. Med grafer. Med ligninger.
Og kan de tal, grafer og ligninger så sige os med sikkerhed hvordan folk vil reagere på en given begivenhed? Nej. Men vi kan vise hvordan økonomien kommer til at se ud, hvis folk reagerer som vi tror.
Men vi kender ikke facit. For det skabes af mennesker via hver eneste lille beslutning folk tager i deres daglige liv uden nødvendigvis at tænke over det.
Det er det, der gør økonomi så svært. Og samtidig så fascinerende.
Økonomi viser os hvor forbundne vi er
Økonomi viser os hvor forbundne vi er, og i hvor høj grad vores beslutninger påvirker resten af samfundet. Selv små dagligdags beslutninger, såsom hvorvidt vi køber æbler fra Danmark eller udlandet.
Kompleksiteten er frustrerende, ja. Men uundgåelig, når man analyserer et helt land med 6 millioner indbyggere, der hver har deres idé om tingene. For slet ikke at tale om hvordan de 6 millioner mennesker interagerer med de øvrige 8 milliarder der befinder sig på kloden via køb, salg, investeringer og pengeoverførsler.
Det er til at blive ør i hovedet af.
Men samtidig er det også utroligt smukt.
De af jer, der tænker at penge har en værdi i sig selv, bliver jeg nødt til at skuffe. Penge har den værdi, mennesker har besluttet at tilskrive dem. De findes kun fordi mennesker har besluttet, at det var et effektivt middel til at udveksle ydelser og varer.
Jo mere forståelse jeg får for økonomi, jo mere afsky får jeg for folk der tror, at et menneskes værdi har noget at gøre med, hvad der står på deres bankkonto.
For hvis der er nogen visdom at hente i en beregning af BNP, så er det at alle er med og har været med til at få tallene frem til det resultat vi ender med. At det er summen af folks beslutninger, der i sidste ende betyder noget. Og at alle beslutninger i sidste ende påvirker alle. At vi alle er forbundne.
Og hvis penge overhovedet skal ind i den samtale, så kunne jeg godt tænke mig at det handlede om, hvorfor de mennesker der har flest af dem, så ikke bruger dem til at gøre en positiv forskel – for hvad er meningen med enten slet ikke at bruge dem, eller kun bruge dem til egoistiske beslutninger der gør verden til et værre sted for alle? Det er da et sølle liv at leve. Uanset hvor stor en bil du så har mulighed for at køre i imens.
Hvis I skal huske noget fra denne smøre så er det følgende: En økonomi består af mennesker; udsving i økonomien sker på grund af disse menneskers adfærd og valg; det er derfor det er svært at forudsige hvordan økonomien vil udvikle sig i fremtiden, og (ikke mindst) folk går alt for meget op i penge.
Jeg beklager at det blev så langt. Men jeg har svært ved at begrænse mig når jeg skriver om noget, jeg dels finder så fascinerende, og som dels er så misforstået.
Hvis du er nået hertil skal du have mange tak for din indsats. 🙌
