Jeg står i den lykkelige situation lige nu, at jeg endelig har ferie for første gang i to år. Ingen arbejde, ingen forelæsninger, ingen eksaminer, ingenting! Sidste sommer brugte jeg jo som bekendt på et intensivt matematikkursus. Før det arbejdede jeg i IT. Og bagefter startede jeg på erhvervsjura-uddannelsen på SDU.
Alt i alt er det dermed to år siden, jeg sidst havde ferie. 🌴
Og selvom jeg i dag er (blevet) så privilegeret, at jeg ikke frygter at skulle vende tilbage til mit studie (og heller ikke mit nye arbejde) efter ferien, så er det en ny og – for mig – ukendt tilstand.
Tidligere talte jeg nærmest ned til ferien var forbi, med bange anelser. Og den første uge tilbage på jobbet var tortur.
Men hvorfor? Hvad er det ved ferier, der har den effekt?
Hvad ferier gør ved én
Jeg læste engang, at der sker mange stresssygemeldinger i forbindelse med at folk kommer tilbage på jobbet efter en ferie. Og det kan jeg også selv nikke genkendende til. Min egen sygemelding skete også en uge efter en ferie.
Men igen, hvorfor?
Der er mange årsager. Opgaver, der har hobet sig op mens man var væk. Strukturelle problemer på arbejdspladsen… Men her vil jeg særligt nævne faktoren “motivation”.
I tidligere tider var der ikke så skarpt et skel mellem arbejde og fritid. Det hele flød ligesom sammen. Særligt hvis arbejdet foregik i og omkring hjemmet, som eksempelvis på en gård.
Men i dag er fronterne skarpt optrukket. Man arbejder ikke for sig selv, men (oftest) for andre. Og tid er penge. Langt de fleste mennesker ville ikke udføre deres job uden betaling. Pengene er den primære motivation. Uanset hvad arbejdsgiveren så ellers bilder sig selv ind.
Og det er i princippet også fair nok. Man giver noget tid, og bliver kompenseret med penge. Problemet er bare, at penge faktisk ikke er en særligt stærk motivation.
Penge er noget eksternt, der kan bruges til at købe andre eksterne ting. Visse af disse eksterne ting er nødvendige, såsom tag over hovedet og mad. Men det er stadig eksternt. Noget helt andet sker, hvis man virkelig brænder for noget. Du ved, al den energi og passion folk lægger i deres hobbies og interesser? Det er en indre drivkraft, der kommer fordi noget virkelig føles meningsfuldt.
Og de ting får man tid og mulighed for at lægge al sin energi i, når man holder ferie.
Personligt har jeg (tidligere) haft svært ved at genfinde nogen som helst energi eller motivation når jeg kom tilbage på mit job, efter at have haft flere uger til at fordybe mig i noget, jeg var virkelig passioneret omkring. Lige pludselig føltes arbejdet bare som tidsspilde, og andre ting trak i mig, som jeg langt hellere ville have brugt tiden på.
Man kan indvende, at det var fordi jeg var havnet i den forkerte branche. Og det var jeg jo også. Hvilket heldigvis er fortid nu. 😁
Men jeg er jo langt fra alene i den situation. Der er mange, der ikke kan leve af de ting, de elsker at gøre. Der er mange, der ville ønske de kunne leve af at skrive / male / restaurere gamle motorcykler / sy børnetøj eller hvad det nu måtte være. Men få der kan. Og resten sidder så på et kontor et sted, eller i en lastbil, eller bag kassen i et supermarked, og drømmer sig langt væk derfra.
Til daglig kan man vænne sig til situationen. Man glemmer lidt hvor hårdt det egentlig er. Men efter en ferie er det alt, man kan tænke på.
Det har i hvert fald været min erfaring. Og rent logisk giver det også mening.
Faren ved at få tid til at tænke
Derudover er der en anden ting, der kommer i spil: Når man får tid og ro længe nok, så begynder man at tænke. Man tænker over hvad man egentlig kan lide, hvad man har lyst til at bruge sit liv på… Og det er sjældent disse tanker ender med at føre tilbage til ens job. De fører som regel i alle mulige andre retninger.
Dette er ikke specifikt i forhold til ferier. Sygemeldinger kan have samme effekt. Eller en Corona nedlukning. Man får kigget sig omkring, og begynder at (gen)overveje de beslutninger der førte én til den livsstil man har. Og får øje på de ting, man ikke så til daglig, men egentlig er utilfreds med. Manglen på tid, plads, overskud. Kvalitetstid med familien. Roen på landet. Energi til at gå i gang med det iværksætterprojekt man har drømt om i årevis.
Jeg kender én der forlod en virksomhed de selv havde været med til at stifte efter en sygemelding, i erkendelse af, at det faktisk ikke var dét, de brændte for.
Og hvor mange historier har der ikke været her under nedlukningerne, om folk der har solgt deres lejlighed i byen, flyttet på landet og gået på deltid for at kunne være mere sammen med familien? Eller er begyndt at dyrke ærter og forsøger at stable et økologisk gartneri på benene. Eller noget i den stil?
Folk har fået mulighed for at stoppe op, trække vejret… Og tænke!
Og det sker også hvis man tager på ferie.
At komme ud af sin vante gænge er utroligt sundt for hjernen. Og når den først kommer op i gear, så kan man pludselig se alt det pres man har været under, og hvor meget det liv man lever egentlig afviger fra det, man ønsker sig.
For mig har kontrasten altid været skarp.
Jeg står nu i den situation, at det er første gang jeg “tager på ferie” (ja ja, herhjemme i baghaven) som jeg ikke i lang tid har talt ned til, og såmænd også første gang jeg ikke allerede gruer for den dag ferien er overstået igen. Fordi der er en vis kontinuitet. Jeg beskæftiger mig med noget, jeg ønsker, og som er meningsfuldt for mig. Og ja, ferien er tiltrængt efter 2 års non-stop arbejde. Men den er ikke en redningskrans jeg griber efter.
Brave New World! 🤯
Tidligere har det altid været sådan, at hvis jeg fik tid til at tænke over tingene længe nok, så endte jeg med at sige op, slå op eller droppe ud (afhængig af hvad situationen nu var). Dér befinder jeg mig ikke længere. Og det tænker jeg er at tegn på, at jeg omsider er ved at finde min rette hylde.
Den befinder sig i fred og ro ude på landet, på et hjemmekontor. Den findes ved skrivning og logiske ræsonnementer. Og den består af planer jeg selv har lagt, fremfor at få dem udstukket af andre. 👍
Goodbye, hamsterhjul (forhåbentlig).
Men hvis du selv stadig står i den situation, at du er bekymret for at vende tilbage til dit job efter ferien, så skal du bare vide at du langt fra er alene. Ferier er ikke en magisk løsning på stress-symptomer. De kan tværtimod have den stik modsatte effekt. Og det er egentlig bare en komplet naturligt, menneskelig, reaktion på et sygt arbejdsmarked der presser folk unødigt og er indrettet på en unaturlig måde.
Og min personlige erfaring efter selv at have været igennem en stresssygemelding er følgende: Hvis du ikke har det godt, hvor du er, så sig op. Du kan altid få et andet job. Men ikke et nyt helbred. Vid, hvad der er vigtigst at prioritere!
God ferie. 🚋🛫🚆⛵🚢🚀
