Jeg har efterhånden hørt rigtig meget om studiegæld. Dels har jeg selv lidt, og dels har rigtig mange i min omgangskreds det også.
Jeg selv tog oprindeligt et studielån i et halvt års tid for både at kunne betale husleje og købe mad, efter at jeg kom til at sidde alene i en lejlighed det egentlig havde været meningen, jeg skulle dele med en anden. Det var absolut ikke meningen at det skulle være permanent – kun en midlertidig løsning.
Men alt for mange andre tager tilsyneladende (efter deres eget udsagn) studielån fordi det er nemme penge, og de føler sig “svage”. Jeg syntes selv min studiegæld på 20.000,- var enorm – indtil det gik op for mig at andre havde tal fra 50.000,- til 300.000,- – og i mange tilfælde ikke betragtede det som “rigtig” gæld, men snarere en slags pseudogæld man bare kunne udskyde og udskyde.
Jeg forstår ikke folks attitude til studiegæld
Tilsyneladende er min attitude til økonomi i det hele taget langt fra normen. Det der med at betale sin gæld af, barbere sine omkostninger ned og kunne leve for stort set intet, så man kan nyde sin frihed og bruge sin tid til hvad man lyster – det er der tilsyneladende ikke mange der kommer på, at man faktisk kan.
Alene tanken om, at nogen kan finde på at låne penge hver måned i fem år, som de i nogen tilfælde brænder af på rejser og fester, det lyder komplet sindssygt i mine ører.
Jeg har altid tænkt på studielån som et handy supplement til SU’en, hvis man nu sad hårdt i det i en periode. Eller fik en uventet regning. Eller en meget lang liste af studiebøger, man skulle anskaffe. Ikke som permanent indkomst under ens uddannelse.
Og ja, der løber ganske vist kun 4% på i rente mens man studerer, og 1% efter – hvilket i det mindste er langt bedre end et forbrugslån. Men lånet skal nu engang stadig betales tilbage. Hvorfor ikke hellere skære ned på sine udgifter, arbejde lidt ved siden af studierne – og så slippe for at have en gæld hængende over hovedet?
Derfor bør man undgå (studie)gæld
Det absolut bedste argument for ikke at oparbejde gæld af nogen art er dette: Det er meget lettere at oparbejde en gæld end det er at betale den af.
For det første kan det let gå hen over hovedet på én hvor stor gælden egentlig bliver, når det løber på lidt efter lidt (som med et studielån).
For det andet føles det – af en eller anden årsag – som ærgerlige penge, når man skal betale dem tilbage igen. Også selvom det er penge, man egentlig allerede har brugt. Og derfor kan man have en tendens til altid at kunne finde noget “vigtigere” at bruge pengene på – så gælden ender med at tårne sig op som et bjerg foran én, indtil man altså ikke kan udskyde længere, og står med håret i postkassen.
Og ja, det er desværre svært at se for de fleste, når de står som 18-årige og bare får at vide at de kan få et par tusind ekstra om måneden uden at skulle løfte en finger. Det er vist den slags man bedst man se i bagklogskabens lys. Og det gavner jo ikke meget.