Tit og ofte når emnet “økonomisk uafhængighed” kommer på banen, så bliver det fremstillet som en noget kunstig og besværlig proces der primært er centreret omkring investeringer.

Det er dog en skildring der udelader en hel del. Blandt andet alle de trin der går forud – før man kommer frem til investeringerne.

Det første trin er, som overskriften antyder: Minimer dine udgifter.

Hvad er pointen?

For at blive økonomisk uafhængig må du kunne dække dine udgifter via passiv indkomst. Hvorfra denne passive indkomst kan stamme, vil jeg behandle i andre indlæg. Men det giver sig selv, at jo mindre dine udgifter er, jo lettere vil det være for dig at nå målet. Jo mindre passiv indkomst vil du skulle generere, for at kunne dække udgifterne.

Så allerede ved at minimere sine udgifter bevæger man sig et godt stykke i den rigtige retning.

Og det er heldigvis også et nemt og ganske logisk sted at starte. Før du overhovedet kan begynde at tale om opnåelse af økonomisk uafhængighed, bliver du nødt til at gennemgå din økonomi og finde ud af, hvad du reelt bruger dine penge på i dag. Og derefter er det jo ganske naturligt at få luget de ting fra, der egentlig er overflødige.

Hvordan minimerer man sine udgifter i praksis?

Et naturligt sted at starte er som sagt at danne sig et overblik. Gennemgå sine konti og sine aktiver/passiver. Finde ud af hvad man reelt bruger sine penge på.

Det kan være du bliver overrasket i processen.

Det er (tilsyneladende) ikke unormalt at melde sig til noget, vedblive at betale for det, og egentlig glemme at man gør det. Her taler jeg ikke bare om fitnesscentre ( 😉 ), men i høj grad også om streaming-abonnementer, forsikringer og automatiske fornyelser af f.eks. apps og software.

Det er alt for let at melde sig til noget med sit kreditkort, for derefter fuldkommen at glemme dets eksistens, og ende med at betale dyrt for det. Og i nogle tilfælde kan det endda være svært at finde ud af, hvordan man skal melde sig fra igen.

Det hjælper selvfølgelig heller ikke at mange virksomheder ligefrem baserer deres indtjening på folks tendens til at glemme at afmelde sig abonnementer.

Så start med at danne dig et overblik, og få afmeldt alle de ting, som du ved du ikke har brug for. Lav så en komplet liste over resten af dine udgifter, og sov på den. Tænk over vigtigheden af hver post på listen. Er det noget du har brug for? Er det noget der betyder noget for dig? Eller kan det droppes?

Og hvad med de ting, der står tilbage, som du ikke kan opgive? Kan de udgifter stadig minimeres? Kan du f.eks. samle dine forsikringer hos et enkelt selskab og dermed få rabat? Eller kan du nedbringe din varmeregning?

Når man først er blevet gjort opmærksom på potentialet for besparelser, er det svært at være ligeglad længere. Det er jo alt andet lige ekstra arbejde der skal til, for at betale for alle de ting man slet ikke bruger. Det kunne måske være en ekstra fridag at tilbringe sammen med sin familie? Eller penge til en ferie? Og de penge er så i stedet – hidtil – gået til noget fuldkommen ligegyldigt.

Ved at få ryddet op i sin økonomi på denne måde kan der være store besparelser at hente, og man bliver langt mere opmærksom på værdien af de ting, man stadig har udgifter til bagefter.

Denne opmærksomhed er igen selve fundamentet for, at kunne bevæge sig videre mod målet om økonomisk uafhængighed, for uden dette fokus er det alt for let at snuble eller opgive halvvejs.

For slet ikke at tale om, at dette skridt under alle omstændigheder er vigtigt at tage – uanset om endemålet er økonomisk uafhængighed eller ej. For selv hvis det ikke er tilfældet, kan det som minimum bruges til at skabe luft i budgettet og overskud i hverdagen – og det har vi jo alle brug for. 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.