Vi løber hurtigere og hurtigere. Vi skal nå mere og mere på den samme tid. Både på arbejdet. Og tilsyneladende alle andre steder.
Flere og flere får stress. Og det er stadig oftest den enkelte medarbejder der får skylden derfor.
Spørgsmålet flere og flere begynder at stille – og som arbejdsgiverne frygter – er: “Er det her det overhovedet værd!?”
Så er det dét?
I det nuværende arbejdsmarked er det svært at se, at det skulle være tilfældet.
Hvad får du ud af, at være mere effektiv på dit arbejde?
Min erfaring er, at det eneste man får ud af at være effektiv, og i det hele taget arbejde hurtigt, det er mere arbejde! 😏
For ja, der ligger jo altid noget i stakken af ting som andre ikke nåede, der også lige skal gøres.
Så hvad får man for at arbejde hurtigt? Højere forventninger. Større stakke af ting, der lander på ens skrivebord. Og flere problemer, hvis man af én eller anden årsag ikke lever op til disse øgede forventninger.
I sidste ende større risiko for stress.
Der er nemlig ingen, der sætter grænser for din arbejdsgivers trang til at vride dig som en karklud. Ikke medmindre du selv sætter dem.
Og sandheden er, at der intet er ved det nuværende arbejdsmarked, der belønner den enkelte medarbejder for at være effektiv. Der er kun pisk og ingen gulerod.
At være mere effektiv betyder kun at du kan arbejde mere på samme tid. For den samme løn. Hvad det gør ved dit helbred og velbefindende? Det er din chef da (alt for ofte) ligeglad med!
Og hvis du ikke kan nå alle dine opgaver inden fyraften? Hvad sker der så? Ja, indenfor IT forventes det, at du bare bliver siddende. Aldrig ser din familie (hvis du har én) og dine venner (hvis du har nogen). Og når du ikke kan tåle det længere… Så får du at vide, at det var din egen skyld. At du “da bare kunne have administreret din tid bedre”.
Selvom sandheden er, at hvis du administrerer din tid bedre, og nåede alle de ting det mentes at du skulle, så var stakken af opgaver bare blevet yderligere øget. For “du har jo tid nok”. 🤦♂️
Her er et lille udpluk af de ting, som min mand og jeg har været udsat for fra chefer i de sidste fem år i produktivitetens navn:
- At skulle logge alle aktiviteter i løbet af en arbejdsdag i 15-minutters intervaller i en app (inklusive toiletbesøg og frokostpause)
- At blive timet med stopure
- At blive kontaktet midt om natten, i weekender og i ferier
- At blive hånet af chefen fordi ens andre planer (læs: familie / venner / liv) da “umuligt kunne tage så lang tid” at man faktisk var nødt til at gå til tiden, for at kunne nå noget af det
- At få en dårlig performance-evaluering for “ikke at være social nok mens du arbejder” (WTF?)
- At blive fyret for at påpege, at overarbejde burde være undtagelsen og varslet i god tid – fremfor at dét, at kunne gå hjem til tiden, var undtagelsen (som man endda skulle tigge om at få lov til)
- At få at vide at 11-timers reglen (Arbejdsmiljølovens §50, stk. 1) da var valgfri om man ville følge… Og den gad de altså ikke på lige dén arbejdsplads 😐
- At blive bebrejdet (og ultimativt fyret for) at man ikke kunne lære noget, det havde taget chefen 20 år at lære, på en måneds tid, fordi det lige passede bedst på den måde
- At blive sendt en udførlig liste over dagens arbejdsopgaver, med tilhørende (totalt urealistiske) minuttal på hver opgave, fordi kontoret ikke kunne forstå at man ikke hidtil havde kunnet gøre tingene så hurtigt som de havde estimeret (hvilket skyldtes, at de reelt ikke havde afsat tid til halvdelen af arbejdet)
For slet ikke at tale om at få skideballer for at sige op. Blive svinet til. Og få at vide at hvis chefen havde vidst at man kunne “finde på den slags” (altså sige op) så havde han ALDRIG ansat én. 🤦♂️
Det er tilsyneladende ikke alle, der ved, at stavnsbåndet altså er ophævet.
Så… tilbage til spørgsmålet: Hvad får man ud af at være effektiv på arbejdspladsen?
For tiden, i en traditionel fuldtidsstilling: Intet.
Du får ikke mere i løn. Du får ikke lov til at gå før tid.
Næh nej.
Du får flere krav. Mere arbejde. Højere forventninger. Og flere problemer.
Hvad er løsningen?
Der er i den grad brug for, at der 1) bliver skruet generelt ned for tempoet, samt at der 2) bliver indført nogle nye og mere tidssvarende rammer for både løn og arbejdstid.
At en virksomhed, der ønsker øget performance, også reelt belønner de ansatte hvis de formår at levere den, i form af en bonus der ligger ud over den faste løn (uanset type af ansættelse). Og at der skabes bedre rammer for alternative typer af ansættelser, ud over den traditionelle fuldtidsstilling.
Samt, væsentligst af alt: At den enkelte ikke selv får skylden for at få det dårligt, i så sygt et miljø, som det vi ser i dag. Det er da trods alt langt mere mærkeligt, hvis man kommer igennem uskadt.
Og strengt taget burde det være arbejdsgiverne selv, der kunne se pointen i at arbejde i den retning. For hvis der ikke gøres noget, så vil der være flere og flere der enten melder sig helt ud af ræset – får det for dårligt, til at de overhovedet prøver – eller som søger alternativer til den traditionelle fuldtidsansættelse. Om det sidste så er i form af freelance-gigs, vikaransættelser, deltid, selvstændig virksomhed eller FIRE… Ja, mulighederne er jo faktisk mange, når man først begynder at se i den retning.
Og som min mand og jeg jo er glimrende beviser på, så kan man jo altså sagtens klare sig for en indkomst der er meget mindre end fra to fuldtidsstillinger. Det er faktisk kun et spørgsmål om vilje og kreativitet.
Uanset hvad, så vil udviklingen kunne medføre, at det bliver sværere for virksomhederne at 1) rekruttere, og 2) fastholde medarbejdere.
Det burde de selv have en interesse i at komme i forkøbet.
Der er da heldigvis også nogle enkelte få, der eksperimenterer med hjemmearbejdsdage, 4-dages uger og bedre mulighed for at forældre kan gå på deltid mens børnene er små (eksempelvis). Det er desværre stadig kun undtagelsen, ikke normen. Men det er præcis nogle af de tiltag, vi bør følge nøje, og som forhåbentlig vil komme til at gøre fremtidens arbejdsmarked mere sundt og levedygtigt.
Så… Hvornår kan det så betale sig, at være effektiv?
Ja… Hvis det ikke kan betale sig at være effektiv på sit job, som tingene ser ud nu. Hvornår kan det så betale sig?
I forhold til lønarbejde, kan jeg se det give mening i to forskellige sammenhænge: 1) Hvis du er i en position, hvor du har reel mulighed for at gøre en positiv forskel og hjælpe andre, og 2) Hvis du har din egen virksomhed.
Hvis du har din egen virksomhed, er din motivation for at arbejde effektivt (og meget) at du selv bygger noget op fra bunden. Og forhåbentlig noget, du tror på.
Og hvis du har mulighed for at hjælpe andre, så bærer det jo i nogen tilfælde en del af lønnen i sig selv (om det så er nok, det må den enkelte selv vurdere).
Derudover er der ét sted, hvor alle burde være så effektive som overhovedet muligt: Og det er hjemme hos dem selv. Tage sig ordentligt at sin økonomi, sit hus, sit helbred og sin familie… Vel at mærke inden man begynder at bruge tid på/i andre menneskers virksomheder.
Alt for mange indser ikke hvor væsentligt det sidste er, før det er for sent. Før skilsmissen står for døren og gælden lænker dem til kontorstolen til langt ud over en rimelig pensionsalder.
Så tænk dig om.
På et fly får du at vide, at du skal tage din egen iltmaske på, før du hjælper andre (selv dine egne børn). Resten af livet fungerer ikke anderledes.
Hvis din førsteprioritet er at løbe maraton i en anden persons virksomhed hver eneste dag, så du ingen tid eller overskud har tilbage til dig selv og dine, så er dine prioriteter til direkte skade for dig selv.
Og det gavner ingen. Heller ikke din arbejdsgiver (uanset om vedkommende så kan se det eller ej), for du kan ikke bidrage med noget til nogen, hvis du ikke har noget tilbage at give af.
Så HUSK: Indtil tingene forhåbentlig en dag bevæger sig i en bedre retning, så er det op til dig personligt at sikre dig selv mod det stadigt stigende pres for at løbe hurtigere og præstere mere, uden at blive belønnet for den ekstra indsats.
Pas på dig selv. Det er en jungle derude. 😏
