Efter at jeg er begyndt at studere økonomi, er der særligt ét begreb, som jeg er blevet glad for. Et begreb, som jeg synes, har gjort mit liv meget lettere, og får mig til at føle mig langt rigere end jeg reelt er.
Det drejer sig om offeromkostninger.
Det lyder ikke særligt tillokkende på dansk. Det engelske “opportunity cost” er mere fornuftigt formuleret.
Det drejer sig om prisen, for det bedste alternativ.
What!?
Bare rolig, her er en masse eksempler:
Hvad er en offeromkostning?
Eksempel 1: Skal du selv gøre rent derhjemme, eller hyre en anden til at gøre det for dig?
Tjener du mere i timen (efter skat) end det koster pr. time at hyre en rengørinsdame? Så gør det! Du sparer tid, og dermed penge. Og de penge du ville have mistet ved at gøre rent selv er din offeromkostning, ved at gøre det. Det er prisen for det alternativ, det er, at gøre rent selv, fremfor at lade en anden gøre det.
Er du med så vidt?
Godt.
Eksempel 2: Skal man selv skove brænde, eller bestille det udefra?
Jonny har en ven, der har en stor grund der blandt andet huser en skov. Han havde en idé om, at han kunne spare penge på varmen ved selv at skove brænde. Så det gjorde han. Indtil han fik regnet ud, at det slet ikke kunne betale sig tidsmæssigt. Han kunne arbejde over – lad os sige 1 time om ugen – og bruge pengene på at bestille brændet. Og alternativt kunne han tilbringe – lad os sige 3 timer ugentligt – på at knokle løs i skoven selv.
De valgte at købe brænde udefra i stedet. De to timer ekstra arbejde han ellers ville skulle bruge, var hans offeromkostning ved selv at skove brænde.
Begynder det at lyde tillokkende endnu?
Bare vent.
Eksempel 3: Skal man selv udføre sit arbejde, eller hyre en freelancer i Ukraine?
Nej, dette er ikke en joke. IT-branchen er jo som bekendt dagens Vilde Vesten, og jeg arbejdede på et tidspunkt sammen med en, der åbent indrømmede at da han var selvstændig, skrev han ikke selv koden til de produkter han solgte til kunderne. Det fik han en freelancer i Ukraine til. Hun var villig til at arbejde for en tiendedel af prisen – og så kunne han beholde differencen.
Det kostede ham altså måske 5.000 kr. at få produceret et produkt han reelt tog 30.000 kr. for – hvilket var en fortjeneste på 25.000 kr. til ham. Havde han tænkt, det var forkert at vælge den mulighed, og i stedet lavet arbejdet selv, havde de 25.000 kr. været hans offeromkostning ved at gøre det. For slet ikke at nævne den tid og energi han ville have brugt.
Eksempel 4: Skal man selv udføre alle opgaver, bare fordi man kan?
Det sidste eksempel jeg har med er fra mit eget liv. Jeg er jo tidligere webudvikler, og kan dermed sagtens kode en hjemmeside op fra bunden. Men det tager lang tid. Potentielt rigtig lang tid, hvis man har et specielt design eller nogle fancy interaktive elementer i tankerne.
Derfor gør jeg det sjældent.
Og for ikke så længe siden skulle jeg bruge en landing page til min Instagram-profil. Det er nemlig sådan på Instagram, at man kun må inkludere et enkelt link på sin profil, og det er jo lidt svært når man har en ti-femten sider man bidrager til eller administrerer.
Så jeg skulle vælge mellem selv at sætte en side op. Eller bare bruge Linktree.
Jeg valgte Linktree. Der var intet vundet ved selv at gøre det – jeg er ikke længere i branchen, så jeg ville ikke engang have kunnet bruge et godt design til min ikke-længere-eksisterende portfolio. At lave siden selv ville med andre ord bare have kostet mig 1-1½ times arbejde i offeromkostning.
Kort sagt: Tænk som en virksomhed, ikke som en arbejder
Jeg håber, du nu har en god fornemmelse for, hvad en offeromkostning er.
Det næste skridt er, at finde ud af hvordan du selv kan benytte konceptet i din dagligdag.
Der er to fikse idéer, du bliver nødt til at gøre op med, for at kunne få det optimale udbytte af din nye viden. Og det er to ting, langt de fleste mennesker tror, er sandt.
Den første: At det er økonomisk klogt, at spare penge ved, at gøre så meget selv som muligt.
Den anden: At man skal stræbe efter, at kunne så meget selv, som muligt.
Den første ved du formentlig nu, er en fejltagelse. Fra en økonoms synsvinkel, er det hul i hovedet, at smide ressourcer væk ved at gøre noget, som det bedre kan betale sig at få andre til – uanset om den ressource du sparer er tid, penge eller kræfter.
Den anden kræver en mindre mentalitetsændring. Idéen om, at man skal være så selvhjulpen som muligt, lyder besnærende. Men det er en logisk fejltagelse. Og tilmed også et relativt moderne fænomen.
Tidligere boede flere generationer sammen, og der var dermed mange hænder der kunne hjælpe. Mænd og kvinder specialiserede sig derudover også i forskellige opgaver i hjemmet. Ingen påstod at de havde tid, overskud eller evner til at kunne ALTING.
I dag, derimod? I dag tror mange, at de sagtens kan have et fuldtidsjob, et parforhold, børn de selv opdrager (og som helst skal være nuttede på Facebook), en vennekreds, hobbies og tid til at gå i fitnesscentret. OG selv gøre rent, vaske tøj, lave mad, reparere bilen, male stuen, slå græsset og tømme en vandlås her og der… De opgaver tilsammen ville for bare 50 år siden have været måske fire menneskers arbejde, sammenlagt.
Vær dog realistiske.
Hvis du kan se, at offeromkostningerne ved at gøre noget er for store, så giv opgaven videre til en anden. Og fokuser din tid på det, du er god til. Om det er dit arbejde, din virksomhed, din familie, din kunst eller din madlavning er i princippet ligegyldigt. Dit liv vil blive bedre alene ved, at du accepterer at du ikke kan alting. Du er trods alt kun én person, med to arme og to ben, og der er kun 24 timer i døgnet.
Så hyr en håndværker, en rengøringsdame, en mekaniker eller en lektiehjælper til dit barn, hvis det er dér du kan se muligheden for at undgå offeromkostninger. Det bliver du ikke et dårligere menneske af.
Tværtimod øger du dels dit eget overskud, og dels får du en professionel til at levere et bedre stykke arbejde end du sandsynligvis selv ville have kunnet.
Virksomheder gør det hele tiden! De beholder deres kernekompetencer (produktionen, designet eller markedsføringen) og outsourcer resten til andre, der specialiserer sig inden for området. Det kunne være HR, revision, juridisk rådgivning, bogholderi, mødebooking eller indretning af kontoret… Ingen virksomhed i dag tror, at de kan eksistere ved at få medarbejderne til at kæmpe sig igennem alle opgaver, der skal udføres. Det er for dyrt og tidskrævende, og det fjerner fokus fra det, medarbejderne reelt er ansat til, at gøre.
Så gør dig selv en tjeneste, og tænk mere som en virksomhed end som en arbejder, når du overvejer hvorvidt en opgave er værd at udføre selv.
Og tænk grundigt over det. Særligt hvis offeromkostningen ved at udføre opgaven selv “kun” er tid. For tid er din mest begrænsede ressource! Penge er bare penge – du kan altid komme til at tjene flere af dem på den ene eller anden måde. Men du kan aldrig få ekstra tid forærende.
Det er min faste overbevisning, at de fleste menneskers liv vil kunne blive markant forbedret, med en bedre forståelse for økonomi. Og forståelse for offeromkostninger er nok dét, der for de fleste vil være lettest at forholde sig til som en start.
Så hvad venter du på? Begynd at tænke over offeromkostningerne ved at udføre en opgave selv, fremfor at købe dig til den.
Det vil forbedre dit overskud – økonomisk og mentalt.
