Jeg er tidligere blevet latterliggjort for ikke at ville bruge mere end 2.000 kroner på en smartphone. Men den grænse er sat af en årsag – og årsagen er, at jeg ikke har behov for nogen af de ting, som du betaler mere end 2.000 kroner for.

Lad mig forklare.

For 2.000 kroner får du udmærket lagerplads, en okay processor, et godt kamera – og en smartphone der kan alle de ting, en smartphone skal kunne. I mit tilfælde er det derudover vigtigt at batteriet holder længe, og at den kan tåle at blive tabt ned i en vandpyt (hvilket, med mig som ejer, med garanti VIL ske).

For udover 2.000 kroner får du et særligt brandnavn, nye uprøvede features der måske ikke virker, en følelse af at være hip og moderne, et kamera der måske / måske ikke er en anelse bedre (men hvor meget har du egentlig brug for, og kan du overhovedet finde ud af at bruge det?), og en processor der måske / måske ikke er en anelse mere effektiv (hvilket ville have betydet mere i en computer end i en smartphone).

Hvorfor dog?

Jeg anser alt over de 2.000 kroner for at være “stupid tax”. Det er en art skat du betaler, fordi du absolut vil have det nyeste fra et bestemt brand. Uden at du nødvendigvis har sat dig ind i, hvad den mobil du køber, overhovedet kan.

Og hvis du selv synes, at det er pengene værd, så fred være med det.

Bare du er klar over, hvad de alternative anvendelser af pengene er. Her tænker jeg på investering, der kan skabe værdi for dig over tid. Eller en fridag eller to sammen med dine venner og familie. 🌞

“Okay, nok om det. Hvad har du så selv købt?”

Ja ja. Jeg skriver selvfølgelig det her indlæg, fordi min sidste mobil har valgt at forlade os.

Den virker i princippet stadig, men batteriet er hævet bekymrende op, så vi har besluttet at det er for risikabelt at beholde den. Og eftersom den har holdt i over fire år, og er blevet misbrugt på det groveste hele vejen igennem, så var det også for meget at forvente at den kunne meget længere.

Gamle læsere vil vide, at den mobil jeg skriver om, er en Sony Xperia Z2 Compact, som jeg købte som demo-model for cirka 2.000 kroner for fire år siden.

Og jeg ville rigtig gerne have en ny Sony, for nu har jeg haft to i træk, og jeg har været rigtig tilfreds med dem begge. De var bare ikke til at skaffe længere.

Så derfor måtte jeg i gang med en større eftersøgning. Hvad angår gode smartphones til under 2.000 kroner endte jeg hurtigt med at sammenligne modeller fra Motorola og OnePlus. Og valget faldt på en OnePlus Nord CE2 til 1.888 kroner!

Den har fire fantastiske kameraer (særligt imponerende sammenlignet med en mobil, der er fire år ældre, og kun havde to), et batteri der kan oplades på under en halv time og holder opladningen i flere dage, meget mere lagerplads end jeg har været vant til, og den virker ganske solid om end den nok ikke kan tåle at blive nedsænket i vand til en halv meters dybde ligesom den gamle. Det sidste var måske også lidt vel meget at forlange. Om end det gav mig en masse ro i sindet, i betragtning af hvor klodset jeg er. 😂

Så ja, min tese fra for ti år siden holder stadig. Det er muligt at få en rigtig god smartphone for under 2.000 kroner!

Så hvad er din årsag til at betale mere? Mærket? At det bare skal være den nyeste? Håbet om, at folk vil snakke om dig / din nyanskaffelse? Din identitet / dit selvbillede om, at være totalt med på “the bleeding edge of technology” (der flytter sig konstant, så det kan blive et riiiigtig dyrt sted at opholde sig)?

Jeg håber, for din skyld, at du i hvert fald har en årsag, og har tænkt grundigt over den. Fremfor bare at smide penge ud af vinduet uden at overveje alternativer.

For penge – og jeg gentager det gerne i det uendelige – er frihed. Og hvis du vil sælge din frihed for en mobil, så håber jeg virkelig for din skyld, at du har en rigtig god årsag dertil. 📱

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.