Her de sidste par måneder har vi haft en økonomi, der er omtrent så slem som den nogensinde vil kunne blive for os. Det vil sige, at jeg selv er på SU og ikke har noget studiejob, mens min bedre(🤭?) halvdel har været på dagpenge.

Dette startede tilbage i februar (omtrent på samme tidspunkt hvor billedet af vores kat der stirrer ud over balkonen er taget).

I den periode har vi blandt andet fået færdiggjort renoveringen af vores førstesal, fået købt delene til og sammenstykket et anlæg til at spille vores grammofonplader på, anskaffet en havetraktor, hygget os med lækker mad – og været nødt til at købe en ordentlig stak bøger, da biblioteket lukkede ned på et tidspunkt.

Og ja, selvfølgelig er vi da kommet til et punkt hvor vi kan mærke, at der kommer mindre ind end der plejede. Men det punkt er heldigvis først kommet omtrent på det tidspunkt, hvor dagpengene igen var fortid og der kom fornyede udsigter til lønsedler.

Så, lad os lige genopfriske: Hvordan er det nu, at vi kan se den slags situationer i øjnene med relativ sindsro?

Den dér nødopsparing, jeg har skrevet om før

Nogen definerer nødopsparingen som et vist antal måneders løn efter skat. Personligt har jeg valgt at simplificere og bare sige 50.000,- for hver person i husstanden.

Pointen med at have disse penge klar ved hånden er, at man kan bruge dem i nødsituationer. Til uforudsete tandlægeregninger. Eller i tilfælde af arbejdsløshed.

Jeg er efterhånden træt af at høre folk tale om “størrelsen af danskernes formue” og hvor “velpolstrede” vi generelt set skal forestille at være. De penge står jo i fast ejendom (med tvivlsomme prissætninger) eller pensionsopsparinger vi ikke kan tilgå lige nu og her. Det er faktisk nogle ret dårlige målestokke. Og så har vi slet ikke talt om hvor ulige værdierne er fordelt heller.

Men spørg dig selv: Hvad ville du gøre, hvis du ingen indkomst havde fra i morgen af? Som i overhovedet ingen? Ville du være nødt til at sælge dit hus for at kunne skaffe penge? Det er jo ikke holdbart.

De 50.000,- er en buffer, man kan bruge af efter behov. I vinter brugte vi lidt på en tandlægeregning. Og i løbet af foråret har vi brugt lidt på at minimere indkomstforskellen mellem dagpenge og løn. Og nu skal der så spoles den tilsvarende mængde tilbage på kontoen igen.

Tænk på det som en forsikring, snarere end en opsparing. For det er præcis dét, den fungerer som.

Og når dét så er på plads:

Forbrug mindre

Jeg ved at jeg gentager denne pointe ofte. Men jeg føler virkelig heller ikke at den kan gentages nær ofte nok. Folk har virkelig brug for at få den gentaget, for alt andet omkring dem skriger til dem, at de skal forbruge, forbruge, forbruge… Uanset om de har råd eller ej, uanset om de har brug for skidtet eller ej, og uanset hvor dårligt det er for dem selv, miljøet, klimaet eller samfundet. Bare forbruge videre. Og hvis man overvejer at stoppe, så kan man altid blive slået oven i hovedet med, at det er en “økonomisk nødvendighed” at vi holder forbruget oppe. Her kan ordet “vækst” muligvis dukke op i diskussionen – som om uendelig vækst på en planet med endelige ressourcer er en realistisk mulighed.

Men hvorom alting er: Forbrug mindre!

De fleste mennesker forbruger for alt hvad de får ind + det løse. Det er en fejl.

Den huskeregel jeg personligt lever efter er, aldrig at bruge flere penge, end jeg ville kunne få på SU. Hvilket er, hvad jeg får lige for tiden. Og det er præcis den huskeregel der gør, at jeg havde muligheden for at vende tilbage til at studere, da jeg ønskede at skifte branche. Havde jeg ikke levet efter den, havde jeg siddet fast hvor jeg var, og ikke haft mulighed for at ændre mit liv i en bedre retning.

Og når jeg taler om at bruge mindre end en SU, så taler jeg jo heller ikke kun om forbrug. Jeg taler om hele den usalige pakke af husleje, el, vand, varme, telefonabonnement, internet, forsikringer, a-kasse, mad og hvad folk ellers finder på at bruge deres indkomst på.

De fleste vil nok sige at det er umuligt. Det er det ikke for mig. For jeg har indrettet mit liv efter at nå præcis det mål, og skåret tilsvarende ned. Derfor kan jeg sagtens klare mig for de 4.700 kr. om måneden så længe der ikke kommer nogen større, uforudsete udgifter.

Men mange mennesker lever meget anderledes. De mener, at de skal have et større og dyrere hus end de egentlig har brug for, og en større og dyrere bil end nogen nogensinde kunne have brug for. Og nogle børn oven i (og her skal jeg afholde mig fra at udbrede mig om hvor dyre den slags størrelser er). 😁
Og så er der jo den dyreste udgift af alle, som ofte er resultatet af de andre poster: Gæld. For hvor mange køber lige hus og bil kontant (udover os)?

Der kan være mange årsager til, at man kan have svært ved at skære ned. Men uanset hvad, så er det en god huskeregel, at man skal kunne klare sig på understøttelse. Om det svarer til kontanthjælp eller dagpenge eller noget helt tredje afhænger af ens personlige situation. Men bruger man flere penge end det (uden at være rig), så har man et potentielt problem.

Og det er et problem, jeg personligt har valgt at udradere fra mit eget liv. Med held.

Det er et spørgsmål om sikkerhed

Og jeg kan slet ikke understrege den pointe nok.

Det er et spørgsmål om sikkerhed for dig selv og for din familie. Sikkerhed for, at I altid vil have et tag over hovedet og mad på bordet. Sikkerhed for, at I kan vælge et job, der passer til jeres situation. Sikkerhed for, at I kan prioritere jeres helbred fremfor regninger.

Jeg ved, at jeg skriver rigtig meget om personlig og økonomisk frihed her på bloggen – men grundlaget for de ting er netop at skabe den økonomiske sikkerhed der gør, at du ikke behøver at frygte at miste dit job. At du tør at sige op, hvis du er et sted, som giver dig mavepine ved tanken om at møde op. At du med sindsro kan acceptere en fyreseddel, og se det som en ny mulighed, i stedet for verdens ende. Fordi du ved, at du står på sikker grund. Fordi din økonomi er i orden.

Den sikkerhed, der giver dig mulighed for at prioritere dit helbred, dit velbefindende og dine nærmeste i stedet for at skulle halse af sted for at tjene penge til at betale unødige regninger og skaffe penge til at fylde dit lidt for store hus med ligegyldige objekter.

Den sikkerhed, der giver dig kontrollen over dit liv, og giver dig mulighed for at træffe sunde og fornuftige beslutninger, frem for at fare rundt som en hovedløs høne uden tanke for andet end hvor, den næste lønseddel skal komme fra. Og hvad der står på den.

Det er at skyde sig selv i foden, ikke at opbygge den sikkerhed.

Så lad mig kort opsummere: Nødopsparing + forbrug der er mindre, end hvad du ville få på understøttelse. Så er du rigtig, rigtig, rigtig godt stillet. Langt bedre end gennemsnittet (desværre). 👏

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.