Vi har længe talt om at forsøge os med enten en podcast eller en YouTube-kanal. Og nu er vi så småt ved at tage de første spæde skridt i den retning.

Vi har netop oprettet en YouTube-kanal ved navn “Thuja DIY” – og så må vi se hvad vi kan finde ud af at bruge den til. 🤣 Vores umiddelbare planer er dels timelapses af de projekter vi laver, forskellige kreative projekter samt nogle vlogs hvor vi taler om vores planer og idéer.

Men intet ligger fast endnu. Så forslag til indhold er også velkomne.

Det bliver learning by doing, så hvis kvaliteten ikke er i top til at starte med er der ikke noget at sige til det. Vi har indkøbt noget udstyr, og nu skal vi først lige til at finde ud af hvordan vi bruger det… 😁

Men idéer har vi i hvert fald nok af, så resten kommer nok hen ad vejen. Og så håber vi selvfølgelig at I vil se med. 👌

Vores første video (resultatet af en enkelt aftens selvlært brug af OpenShot) er allerede lagt op. Det er en timelapse af vores upcycling-projekt med den gamle havebænk:

Vi glæder os til at se hvad det næste bliver. 😃

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *